SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Døve sætning

deafsentence

David Lodge: Deaf Sentence. 2008. New York: Viking /Penguin.

David Lodge er en britisk forfatter der er bedst kendt for sine bøger med akademikere som hovedpersoner. Han var selv lektor i litteraturvidenskab ved universitetet i Birmingham, indtil hans romaner blev så kendte at han kunne leve af det. Hans humoristiske skildringer af jalousi, konkurrence, publikationspres, det modsatte køn, forskningsvrøvl og akademisk bureaukrati, og (vid)underlige kollegaer er ofte overraskende og genkendelige på samme tid.

Selvfølgelig foregår flere af hans bøger blandt litteraturforsker, de bedst kendte er Changing Places (oversat til dansk som Bytte Plads) og Small World. An Academic Romance, med uforglemmelige figurer som Morris Zapp og Philip Swallow. I hans forrige bog er en lingvist hovedperson. Den har jeg selvfølgelig også læst. Den er ikke oversæt til dansk endnu.

Bogen hedder Deaf Sentence. Titlen er lidt sadistisk valgt, da Lodge tror den er svær at oversætte: han dedikerer bogen til translatørerne, og han forventer “specielle problemer for oversættere” af den engelske titel. Døve sætning, som et oversættelsesprogram foreslår, misser klart ordspillet.

Hovedperson er Desmond Bates, en pensioneret professor i lingvistik på et unavngivet universitet i England. Som mange akademikere drømmer han om at udføre det udsatte forskningsarbejde til efter pensionen, men så kommer der pludselig en ung kvinde ind i hans liv. Hun vil skrive en afhandling, og ønsker at have HAM som kyndig vejleder. Og i stedet for forskning kræver hun og hendes arbejde og udseende sin opmærksomhed. Mens der sker en masse andre spændende ting.

Bates’ alder bringer med sig at han langsomt bliver døv. En del af bogens humor handler om misforståelser, uden at det bliver plat eller forudsigeligt. Lodges humor er vel nogle gange lidt som dansk. Dansk humor handler ofte om pinlige situationer, som i Klovn: Man gør noget dumt, man forventer at det ikke bliver opdaget, men så kommer det alligevel frem. Det har en forlegenhed til følge som danskere synes er morsom. Eller man kommer i en situation hvor man egentlig ikke har gjort noget forkert, men det ser ud som om man har gjort noget pinligt. Hvorfor ligger din ægtefælle i krattet med en anden? Skat, det er ikke hvad du tror, der er en forklaring. Man føler sig genert, det er pinligt, og folk i Danmark synes det er sjovt.

Bates er gift med en katolsk kvinde, men der er også den der smukke, unge amerikanske studerende som er ude efter hans særlige evner som specialist i diskursanalyse og tekstgrammatik. Hun vil skrive en lingvistisk analyse af selvmordsbeskder, men hun er tilknyttet en anden vejleder som hun ikke er tilfreds med. Hvordan kan han vejlede hende i videnskab – og måske mere – uden at hans kone og kollegaer opdager det?

Bates bliver døv. Han er blevet afhængig af et høreapparat for at kunne følge med i hvad der bliver sagt, men nogle gange er batterierne døde, eller han har glemt den. Han er ikke begyndt at lære tegnsprog, men deltager i et kursus i mundaflæsning som foregår lidt kafkask. Men man får det indtryk at han får noget ud af det.

Der er også en anden linje i historien: hans gamle far, der bor alene og plejede at spille musik. Men nu gør han ikke meget, bortset fra at følge nogle aktiekurser. Han bliver syg. Og Desmond tager sig af ham, men faren er meget stædig, som mange ældre mennesker. Det er vel genkendeligt for læsere der har med ældre mennesker at gøre.

Bogen er en af de få som har en lingvist som hovedperson. Døvhed lover også et lingvistisk perspektiv, men desværre spiller sprogvidenskab knap nogen rolle i bogen. Nogle gange skriver han om etymologi, for eksempel når han undrer sig over den amerikanske piges navn, Alex Loom. Vel, Bates skal vide noget om diskursanalyse, men der kommer ikke meget frem om det. Bortset fra det, kunne hovedpersonen have været kemiker eller økonom.

Bogen er sjov at læse, som altid i Lodges bøger er der en del humor, bogen er velskrevet og spændende, og delvist baseret på hans eget liv. Vi vil ikke afsløre mere om historien.

Døvsdom ville være en bedre oversættelse af titlen. Eller måske døvhed. Ja, titlen er alligevel svær at oversætte.

Peter Bakker, lektor
Afdelingen for lingvistik, Aarhus Universitet

 

Læs også:

  1. Født på en blå dag: Daniel Tammets sprogbegavelse Jeg har lige fået Daniel Tammets anden bog, Embracing the Wide Sky. A Tour across the Horizons of the Human Mind, og jeg glæder mig så meget til at læse...
  2. En roman om en lingvist og en hund Det er ikke ofte at man finder en bog med en lingvist som hovedperson, især ikke spændende bøger. Lingvister skriver selv spændende bøger – nogle af dem i hvert fald....
  3. PODD-bøger på Østermølle Rolighedsskolen, Thisted Østermølle er en afdeling på Rolighedsskolen i Thisted. Vi er en skole med elever med generelle indlæringsvanskeligheder, vi har elever med mange forskellige handicaps. De fleste har fra...
  4. En rejsebog om Europas sproglige mindretal I mange, også moderne, publikationer, kan man læse at nordfrisisk tales i Tyskland og Danmark. Det tales i virkeligheden kun som indfødt mindretalsprog i Tyskland – kun da Sydslesvig var...
Tagget med: , , , , , ,

2 kommentarer

  1. “Døvsdom” er da ret genialt og tæt på forlægget.

    • Tak for komplimentet. Tilfældigvis læste jeg i en baskisk avis El Correo i går at Lodge fortsat er optaget af oversættelsen af titlen. I et interview sagde han: <> . (El Correo, 24-9-2011, s. 3)
      Det er temmelig nemt at oversætte titlen til nederlandsk: doofstraf (doof = “døv”, doodstraf = “dødsdom”). Men spansk???? “pena de sordo” måske? (sordo “døv”, pena de muerta “dødsdom”. Jeg ved ikke om en spansktalende fatter ordspillet der. Desuden er forbindelsen til sprog væk, hvor en “sentence” også er en sætning. Og det er også tilfældet i min danske oversættelse.

Skriv en kommentar