SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Mi’kmaq og deres forsvundne skrift

Membertou

Mikmaki

Før Kontakt omfattede Mi'kma'ki (Mikmaqland) de to canadiske ø-provinser Nova Scotia og Prince Edward Island plus dele af provinsen New Brunswick, omkring 100.000 km² i alt

Mi’kmaq-indianerne bor ved Canadas atlanterhavskyst. De har boet der så længe man kan huske, og de ældste arkæologiske rester er 11.000 år gamle. Deres sprog hører til den udbredte Algonkin-sprogfamilie som tales helt over til Rocky Mountains i vest og ned til Virginia på USAs østkyst. Det er den geografisk mest udbredte sprogfamilie i Nordamerika.

Mi’kmaq tales kun i Canada, men der tales beslægtede sprog i USA, fx Maliseet-Passamaquoddy. Der er i øvrigt også en del Mi’kmaq-indvandrere i Boston; de er kommet der som bygningsarbejdere.

Der er mindst ét (fag)ord i dansk som er af Mi’kmaq-oprindelse, og det er caribou ‘nordamerikansk rensdyr’. På Mi’kmaq betyder det “den der skraber”. Når der ligger sne på jorden, skraber renerne efter føde under sneen.

petroglyph

Mi'kmaq petroglyph der forestiller en baskisk hvalbåd

Mi’kmaq var blandt de allerførste i Nordamerika der kom i kontakt med europæerne. Det første europæiske sprog som disse indianere lærte, var faktisk baskisk. Hvert år besøgte baskiske hvalfangere og fiskere den anden side af Atlanterhavet med hundredvis af skibe, og dér mødte de Mi’kmaq-indianerne. Det var selvfølgelig ikke flydende baskisk, men et baskisk handelssprog, et baskisk-mi’kmaq pidgin.

I det Mi’kmaq de taler i dag, findes i øvrigt stadig adskillige baskiske låneord, såsom elegewit ‘konge’, fra baskisk errege, som er et låneord fra latin rex, og atlei ’skjorte’, fra atorra, og man ved at baskerne handlede tøj med indianerne.

Der er også nogle ord i canadisk fransk som oprindelig kommer fra dette mi’kmaq-baskiske handelssprog. Det fransk-kanadiske ord tabagie betyder en butik hvor man bl.a sælger tobaksvarer, og det blev oprindelig brugt om en ceremoni eller en bygning. En orignal er en ‘elg’ på canadisk fransk, mens canadisk engelsk har lånt et ord fra et algonkinsprog, de siger moose (jfr. Cree mooswa).

indianereiBaskerland

Stephen Augustine, Mi'kmaq (tv) og Raphael Picard, Innu (th) på besøg i Baskerlandet i 2011, mere end 400 år efter at baskere og indianere mødtes første gang. I midten præsidenten for det baskiske videnskabernes selskab. (foto: Peter Bakker).

Nogle ord i Mi’kmaq er meget forskellige fra de andre algonkinsprog, og tit er det som om de har haft et ordtabu, hvor de skulle udskifte ord som måske lignede navnet på en der var død. Sådan gør man i forskellige dele af verden. Når fx en mand der hedder “Sten” dør, så må man ikke bruge ordet “sten” længere, og så må man anvende et andet ord eller en beskrivelse, fx “ral” eller “skær”, eller “hård rund ting”.

Mens ordet ‘kvinde’ er iskweew på de beslægtede sprog cree og innu (deraf ordet squaw), siger man på Mi’kmaq epit, og det betyder egentlig “en der sidder” eller “en der er hjemme”, mens ordet for ‘mand’ betyder egentlig “en der roer”. Det oprindelige algonkin-ord for “mand” er stadig i brug i Mi’kmaq, men kun for nogle dyr af hankøn.

Selvom Mik’maq-indianerne er dem der har været længst i kontakt med europæerne, er deres sprog i bedre stand end mange af de andre indianersprog. Der er stadig en del børn der lærer sproget som deres første sprog, men på nogle reservater, især i den sydlige del af Mi’kmaqland, er sproget helt forsvundet. Man skønner at ca. 9.000 ud af  40.000 Mik’maq’er taler sproget.

Mi’kmaq-skrift

Det er ikke ret kendt at Mi’kmaq-indianerne også havde deres eget skriftsystem. De missionærer der hævdede at have opfundet det, sagde selv at de var delvist inspireret af tegn indianerne selv brugte. Nogle tegn er klart inspireret af europæiske bogstaver (men med en helt anden udtaleværdi), eller de er kristne symboler – det var jo mest religiøs litteratur man brugte det til. I slutningen af 1900tallet var der stadig nogle få ældre indianere der kunne læse skriften. Den læses, som vores skrift, fra venstre til højre.

Denne skrift er underlig på flere måder. Det er mest en billedskrift, hvor hvert tegn symboliserer en betydning, lidt som kinesiske tegn. Mi’kmaq har mange endelser, for eksempel for flertal, men underligt nok angives flertal tegn foran ordene. Dette ses for eksempel i begge de sidste ord i de nederste to linjer.

Mikmaq-skrift

Mi'kmaq-skrift

Høvding Membertou. Potrættet er fri fantasi

Der findes en del skrevne værker på Mi’kmaq, fx en biografi om Høvding Membertou, en af de første der lod sig omvende til den katolske tro. Det er ikke længe siden Mi’kmaq fejrede 400 års kristendom.

Sproget

Lydmæssigt er Mi’kmaq ikke så forskelligt fra et europæisk sprog.  Her kan man høre en kort fortælling: Hør Mi’kmaq

Der findes en fantastisk online-ordbog, hvor man kan skrive et ord på engelsk og så høre det på Mi’kmaq.

Mi’kmaq-ord kan være meget lange, og deres betydning er ikke altid som vi er vant til fra europæiske sprog. Nogle gange er de lidt som malerier. For eksempel betyder gawasgisma’sit “hun vender sig om, mens hun ligger ned” . Og aligjo’gwet betyder “han går omkring med balderne stikkende ud” eller “han går foroverbøjet med bagdelen op”.

Når man på dansk siger “kommer”, så betyder –er nutid, men der er ingen antydning af person. Derfor bruger man et personligt pronomen: jeg spiser, han spiser, vi spiser. På et sprog som spansk, latin eller italiansk bruger man en endelse, fx edio “jeg spiser”, edit “han spiser”, edimus “vi spiser”. Sådan er det også i Mi’kmaq: mijisi “jeg spiser”, mijisit “han spiser”, men “vi spiser” er lidt anderledes. “vi” kan nemlig betyde: “jeg og du”, “jeg og han/hun”, “jeg og du og han/hun”, og der bruger man forskellige former:  mijisek “jeg og du spiser”, mijisi’k “du og jeg spiser”, mijisultiek “jeg og de andre spiser” (men ikke du), mijisulti’k “jeg, du og de andre spiser”.

Hvor dansk har fem forskellige former for “at spise” (spis, spise, spiser, spiste, spist), har Mikmaq utrolig mange forskellige former!

Evidentialitet

Når man på dansk taler om et hus som er stort, så siger man bare “huset er stort”. Men på Mi’kmaq skal man altid angive om man selv kan se det, eller kun har hørt om det.

Meski’k           “huset er stort” (og jeg kan se det lige nu)
Meski’kek       “huset er stort” (men jeg kan ikke se det lige nu, jeg så det i går)
Meski’kp         “huset er stort” (og det ved jeg fordi jeg har boet/været der) (førstehåndsviden)
Meski’ks         “huset er stort” (det har jeg hørt fra en anden, men jeg har ikke selv været der / set det) (andenhåndsviden eller påstand)

Man skal altså altid angive om man selv har set noget, eller hørt det af andre. Lingvister kalder det “evidentialitet”. På dansk kan man nogle gange bruge ord som ”åbenbart”, “jo”, “vel”, “tilsyneladende”, hvor man i Mi’kmaq bruger forskellige endelser.

Og dem kan man selvfølgelig også bruge sammen med ordet for “at spise”, så det giver flere hundrede ord for at udtrykke handlingen “at spise” i nutid! Mange indianersprog, men også sprog fra New Guinea og Himalaya, er lige så komplekse.

Stephen Augustine er arvelig høvding af Mi’kmaq First Nation. Her taler og synger han på Mi’kmaq under et besøg i Baskerlandet i 2011:

Peter Bakker
Lektor i lingvistik, Aarhus Universitet
President, Nordic Association for Canadian Studies

Læs også:

  1. Innu-sproget i Canada – og deres musik, litteratur og poesi Selvom Innu har været i kontakt med europæere i næsten 500 år, er deres sprog i forholdsvis god behold. Især ved Atlanterhavskysten taler alle Innu, og mindre børn er ofte...
  2. En indfødt canadisk skrift: indiansk og inuktitut stavelsesskrift I Canada bruges der en unik skrift til nogle indianersprog og inuitsprog. Der er flere teorier om hvor den kommer fra. Der er trykt over 100 bøger med denne skriftart,...
  3. Fordrukken gris? I Hong Kong møder man stadigvæk engelsk, det gamle kolonisprog, i bedste velgående – men ligesom velopdragne børn helst skal ses, men ikke høres, så ser man en masse engelsk...
  4. Canadas indianere Mens der er fem sprogfamilier i Europa, er der ca. 50 i Nordamerika, og ikke færre end 11 af dem i Canada. Flere af de indianske sprogfamilier er temmelig store....
Tagget med: , , , , , , ,

6 kommentarer

  1. Men latin rex ‘konge’ er et låneord fra keltisk, og keltisk var der vel masser af rundt om baskisk, før latin kom til?

  2. Jeg kan ikke lade være med at forestille mig at et sprog der obligatorisk skal udtrykke om en oplysning er første- eller andenhånds, må give spændende grammatiske muligheder for at forlede og lyve?

  3. Ja, men baskisk errege kommer vel klart fra Latin rege, ablativus, og i baskisk kan ord ikke starte med r-, og så tilføjes der en vokal. Ordet for konge i bretonsk (keltisk) er roue, som for mig lyder som et låneord fra fransk roi /rwa/, ældre udtale og normandisk /rwe/.
    Der er også en del keltiske låneord på baskisk, man siger fx. at hogoi “20″ kommer fra keltisk, jvfr. bretonsk ugain.

  4. Det med lyve of evidentials: godt spørgsmål, det kræver vel speciale udfordringer at have de forskellige former rigtigt. Jeg ved ikke om det er blevet undersøgt i sprog med obligatorisk udtryk af informationskilder, eller deres pålidelighed.

  5. Rex, -rix, raj, rig: Katlev skriver ikke at order “rex” er et keltisk låneord i latin, kun at de to rødder (keltisk og latin) er beslægtede, og også med indiske og danske ord. Jeg kender ikke nok til sproghistorie for at have en mening om det kunne være et låneord.

Skriv en kommentar