SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Et umuligt sprog som eksisterer: Michif

Michif-kort

Michif tales i små lommer fra Winnipeg og vestpå

”Ja, jeg var jo lige i nærheden,” sagde jeg, da jeg overraskede nogle gamle michif-venner med et besøg sidst i maj 2009. Canada er det næststørste land i verden, og når man allerede er 9.000 kilometer hjemmefra, så er en rejse på yderligere 3.000 kilometer ikke så meget. Efter en to-timers busrejse fra Ottawa, en tre-timers flyvetur fra Montreal til Winnipeg og en fem-timers køretur derfra til Camperville i Nordmanitoba, kunne jeg endelig høre michif-sproget igen! Live!

Michif er vist det mest mirakuløse sprog i verden. Udsagnsordene kommer fra indianersproget cree og navneordene fra fransk. Det er et af de få ”blandingssprog i verden, og blandt dem er michif unikt idet det kombinerer verber fra ét sprog med substantiver fra et andet. Derudover er der to adskilte lydsystemer i sproget, da de franske ord og cree-ordene lyder nøjagtig som de lyder i kildesprogene. Forestil dig at franske låneord i dansk som restaurant, citron, religiøs og alle de andre, altid blev udtalt som på fransk! Og i michif er alle navneord (på nær syv) lånt fra fransk!

Sproget opstod i de første årtier af 1800-tallet. Det tales af folk der kalder sig selv métis (samme ord som ”mestiz”). Métis-folket stammer fra franske pelsjægere og indianske kvinder, og de er et anerkendt folk i den canadiske grundlov, på samme vilkår som inuitter og indianere.

Først 150 år efter sprogets opståen blev de første ord skrevet ned. Sproget brugtes kun derhjemme, blandt dem selv. En studerende der forskede i etnobotanik hos Turtle Mountain Chippewa indianerne, opdagede at de kaldte alle de lokale planter navne som La Belle Angelique, la racine noir, les groseilles, le harouge. Beboerne på reservatet taler nemlig michif, og kun nogle få chippewa. Også de lokale dyr havde franske navne: et rådyr er un chevreuil, en hjort une biche, en coyote un petit loup. Hvis selv den lokale fauna og flora har europæiske navne, mens alle udtryk for handlinger er fra det lokale sprog, så er der noget specielt ved sproget.

Cree har vist en af de mest komplekse verbalbøjninger der findes. Det er umuligt at tælle hvor mange former der er. Det nært beslægtede ojibwe- eller chippewa-sprog fandtes en gang i Guinness Book of World Records som verdens mest komplicerede sprog: der er ikke færre end 3000 former af hvert udsagnsord!

Franske navneord er heller ikke nemme da man til hvert ord skal lære om det er hankøn (le) eller hunkøn (la). Desuden er afledninger helt uregelmæssige. I Paris bor Paris-iens, i Bayonne Bayonn-ais, i Bordeaux Borde-lais, i Nice Niç-ois, i Trois Rivières Trifluviens.

Michif kombinerer de sværeste dele af de to sprog i ét. Og disse dele er så tæt på originalsprogene, at cree indianere, når de hører sproget, siger: ”De er temmelig gode til cree. Hvis de bare kunne komme af med de franske ord, så kunne vi forstå dem.” De franske ord er vist lidt sværere at genkende, da de kommer fra kanadisk fransk og er påvirket af nogle indianersprog – men ikke det cree-sprog som de kombinerer det med!

bakker-book

Bogen om Michif udkom i 1997

Siden min bog om sproget udkom i 1997, er der meget der har ændret sig. Kun få lingvister havde hørt om det før. Inden da kendte ingen (bortset fra metisserne selv, selvfølgelig) til sproget i Canada. Men for få år siden deltog jeg i et møde hvor Canadas vicestatsminister udtalte sig om michif, og at man skulle gøre alt for at beholde dette unikke canadiske sprog. Det var et stort fremskridt, og jeg var stolt over at have bidraget til kendskabet til sproget i Canada og den store verden.

Besøg The Virtual Museum of Métis History and Culture på www.metismuseum.ca og Gabriel Dumont Institute of Native Studies and Applied Research på www.gdins.org

Desværre er der ingen børn der lærer sproget. Heldigvis er der nu flere sprogkurser til rådighed: Ida Rose Allard har lavet et, Rita Flamand og undertegnede sammen med Norman Fleury, og en gruppe métis arbejder på et nyt og bedre et som udkommer i år. I de sidste år er der udkommet fem-seks bøger på sproget, mest for børn.

Vi håber på en mirakel. Der er nu mindst fire-fem unge Métis der, takket være et Master-Apprenticeship Program, har lært sproget så de kan føre en samtale på det. Programmet går ud på at en ung person bor hos en ældre person i tre til seks måneder, hvor de kun bruger indianersproget, i dette tilfælde michif. En rig dame i Japan, som ønskede at bruge sine penge på at redde sproget, har sponsoreret nogle af dem.

Her en lille dialog på michif, hvor jeg interviewer Grace Zoldy-Ledoux om sprogsituationen i hendes by. Praktikant Dale McCreery har kun været der i en uge, men han blander sig også allerede i samtalen.

Indholdet af interviewet illustrerer hvor truet sproget er: Kun de gamle i byen taler michif, mens yngre generationer taler engelsk. I hendes egen familie kan kun det ældste barn tale sproget, den mellemste kan måske, men tør ikke, mens den yngste kun taler få ord, men hun kan forstå det. Grace Zoldy-Ledoux taler i øvrigt hverken cree eller fransk, kun blandingssproget michif. Og et andet indianersprog, saulteaux.

Optaget i Camperville, Manitoba, den 28. maj 2009. Til stede: Peter Bakker (PB), Dale McCreery (DM), Grace Zoldy-Ledoux (GZL). Blaine Ledoux (BL) filmer.

Franske ord er kursive, engelske ords fede, cree-ord med normale bogstaver. Oversættelsen af de franske ord er også med kursiv. Her kan Sprogmuseet i øvrigt præsentere en verdenspremiere: en direkte oversættelse fra michif til dansk.

PB Mihcheetiwak kaa-piikishkweechik oota Camperville? Er der mange her i Camperville der taler sproget?
GZL Aaa, yee, mihcheetiwak, lii vyeu pii lii vyey eekwa. Åh ja, der er mange, ældre mænd og kvinder.
Noo awiyek lii zhenn [les jeunes] Ingen af de unge
Apishiis lii zhenn, deu u trwaa ota ayaawak piikishweewak ayi.. aan Michif. En lille smule blandt unge, to eller tre er der her, de taler øhh, Michif
But lii vyeu kahkiyaaw .. kahkiyaaw keekach an Michif piikishkweewak. Men de gamle, allesammen, stort set alle taler de Michif
But. Trwaa lii laang ayish oota Camperville piikishkweewak: Men her i Camperville taler vi tre sprog:
Li Michif, Sootoo, eekwa li Kri Michif, Saulteaux/Ojibwe og Cree
PB makiikwee langle? Ingen engelsk?
GZL Lii zanfan langle piikishkweewak. Børnene taler engelsk.
Kiishta miina aann Angle piikishkweewak, aann angle. Du også, engelsk taler de, engelsk.
Eekwa kahkiyaw awiyek aann anglee piikishkweewak. Og alle sammen taler de også engelsk.
Maaka you know, ayaawak aann Michif eepiikishkweechik eekwa aan sooteu pi li kri. Men du ved, der er dem der taler Michif og Saulteaux og Cree.
Niyanaan niya taapitawi an Michif Os, jeg altid Michif.
Oota nikinaahk taapitawi an Michif, yaenk [= rien que] li Michif Her i huset altid Michif, intet andet end Michif.
ooki nooti taapitawi an Michif pishishik . Altid Michif, intet andet.
Kiiyaam achi oka wiyawaaw Uanset de andre.
Gail ma fiy ana, la pleu vyey, eekwana aan Michif piikishkweew kwayesh. Gail min datter, hun, den ældste, hun taler godt Michif.
Melody eekwa mon beebii, no… nishituhtam. Melody derimod, min yngste datter, ikke… hun forstår det.
eekwana, no… mon beebii nishituhtam, noo piikihskweew ati piko kiikwee. Hun ikke. Min yngste forstår det, hun taler det ikke, kun meget lidt.
PB Eekwa Blaine? Og Blaine?
GZL Blaine? No. Nisitohtam, but ditem en langle. Blaine? Nej. Han forstår, men han taler til mig på engelsk.
No kuchiw eekwa..  Aann angle. Han prøver vel ikke…. Engelsk.
PB Maaka lii portrae utinam. Man han ta’r billeder og film.
GZL lii portrae wiya utinam. Han ta’r billeder.
DM lii zaanfaanli Soodeu? Børnene ….. Saulteaux?
GZL Li Sooteu? Blain piikishweew aan Sooteu. Saulteaux? Blain taler Saulteaux.
PB Blaine? Taapwee chi? Blaine, stemmer det?
BL Miyikiye. [???] [det er ojibwe, det forstår jeg ikke, jeg ved ikke hvad han siger]
GZL Hahaha! miinange means… [????] [det blev så ikke afsløret hvad det betyder]

.

Kai fortæller at hun har besluttet at lære alle de sprog hendes forfædre talte, og nu er hun i gang med Michif. Hun er ret god til det.

Peter Bakker, lektor
Afd f Lingvistik, Aarhus Universitet

 

Læs også:

  1. Hebraisk: Et genoplivet sprog eller et nyt sprog? De 22 bogstaver (plus 5 særlige slutformer) i det hebraiske alfabet (tillige med deres talværdi). Læses fra højre til venstre. Der er ingen vokaler, hebraisk er et konsonantalfabet i lighed...
  2. En indfødt canadisk skrift: indiansk og inuktitut stavelsesskrift I Canada bruges der en unik skrift til nogle indianersprog og inuitsprog. Der er flere teorier om hvor den kommer fra. Der er trykt over 100 bøger med denne skriftart,...
  3. Er jiddish et døende sprog? Den dansk-jiddishe avis Yidishe folksshtime 30.5.1916 med portræt af den kendte jiddishe digter Sholem Aleykhem Jiddish er et germansk sprog, som formentlig er opstået for ca. 1000 år siden. Det...
  4. Mere om sprogdrab I 1850 påbød Canada at alle børn af "hel- og halvblodsindianere" i alderen 9-15 skulle interneres på kostskole og lære engelsk eller fransk sprog og europæisk kultur. Der blev de...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , , ,

Skriv en kommentar