SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Gaddafi

qaf-4

gadaffi

Fig 1. al-gaddafi uden vokalisering

Der har været skrevet meget om Muammar al-Gaddafi i den vestlige verden siden han kom til magten i 1969. Ikke mindst det sidste halve år har han været forsidestof.  Ligeså lidt som der er enighed om hvor lang tid han har igen som diktator, er der enighed om hvorledes man staver hans navn med latinske bogstaver.

På arabisk skrives hans familienavn i almindelige tekster som f.eks. avis- eller net-nyheder som i fig 1:

Under normale forhold undlader man korte vokaler og forskellige andre tegn. Skrevet med fuld vokalisering, dvs. med særlige tegn for både de korte vokaler og for fravær af vokal samt for fordobling af konsonant kommer det til at se ud som i fig 2:

القَذَّافِي‎

Fig 2. al-gaddafi med fuld vokalisering

I en af flere mulige ”korrekte” gengivelser, hvor hvert arabisk bogstav skrives på en bestemt måde med et eller flere latinske bogstaver vil det se sådan ud:

       al-qadhdhāfī

 Her står q  for bogstavet qaf, der beskriver  en lyd, der ligger meget langt tilbage i munden  og som laves ved at hæve bagtungen op mod drøbelen (en uvulær lyd).  dh er en hæmmelyd (frikativ), der udtales som det engelske th i that og her bliver fordoblet. Stregen over ā og ī viser at de er lange. Der er en lyd, der ligger tæt på dansk stød før a i det indledende ”al”, der er den bestemte artikel. Den skrives dog hverken i den almindelige arabiske udgave eller i gengivelsen med latinske bogstaver.

Alle ord, også egennavne skrives med småt i denne gengivelse. Dette svarer til arabisk, hvor man ikke har såkaldte store og små bogstaver.

Her kommer udtalen – sammen med fornavnet Muammar.

Navnet udtrykker et stammetilhørsforhold. al-qadhdhāfī kommer fra al-qadhdhāfa stammen – det lange i til sidst betyder at ordet er et tillægsord,  der betegner et tilhørsforhold til det navneord, det er afledt af: her  al-qadhdhāfa. Han er altså: ”ham, der kommer fra qadhdhāfa-stammen”. Denne type tillægsord er meget almindelige i forbindelse med nationalitets- og erhvervsbetegnelser på arabisk. Ægypten hedder f.eks. misr på arabisk og ægypteren bliver således til al-misrï.

En mangfoldighed af staveformer

ABC  News har lavet en liste over ikke  mindre end 112 forskellige måder navnet kan skrives på med latinske bogstaver. Blandt variationerne på listen er  Qadhafi, al-Kaddafi,  Gaddafi, Kadhafy.  Nogle gange bliver den bestemte artikel al til el, andre gange fjernes den helt.

gathafispeaks

På hans egen hjemmeside algathafi.org finder vi varianterne algathafi og AL Gathafi

Kaddafi

Jens Nauntoftes bog "Kaddafi" fra 1986

Stavemåderne adskiller sig delvist fra land til land og kan også forandre sig over tid.  En italiensk blogger spørger f.eks. sig selv hvorvidt det kun er i Italien, man bruger skrivemåden Gheddafi, og i Frankrig skrives han ofte med  et indledende K.  At starte navnet med K er til gengæld stort set forsvundet i f.eks. Danmark, hvor hans navn nu oftest  starter med Q eller G.   Denne udvikling ser vi også hos  f.eks.  Jens Nauntofte, der i sin bog om Gaddafi fra 1986 konsekvent kaldte ham for Kaddafi,  hvorimod han f.eks.  i Politikens kronik fra den 2. august i år har ændret formen til Gaddafi.

Hvad er baggrunden for variationerne?

Hvordan kan det være at al-qadhdhāfī kan starte med både q, k eller g? og at dh kan blive til d?

qaf-4

Med latinske bogstaver kan arabisk ق (qaf) både gengives som q, k, gh og g

I mange tilfælde er der tale om forskellige typer tilpasning til det latinske alfabet og til lydene på det sprog man taler i det pågældende land. Når man vælger k  i stedet for q  som det første bogstav i navnet  er det fordi der dels er tradition for at gengive arabisk q med  latinsk  k som vi også finder det  f.eks. i ordet ”Koranen”, der på arabisk starter med q: al-qur’ān. Men samtidigt er det også lydmæssigt nemmere at forholde sig til at udtale k end at prøve at udtale det arabiske q.

Ligeledes vælger man i stedet for dh, der angiver frikativen /ð/, et mere genkendeligt d eller som vi så det på den libyske hjemmeside et th, der udtrykker en lydskrift med afsæt i engelsk udtale af bogstavsammensætningen th.

Det lange a efter dh skrives bare som a, hvad der er beklageligt, men udenfor mere videnskabelig litteratur er der ingen tradition for at gøre forskel mellem de lange og de korte vokaler, når de gengives med det latinske alfabet.

Man kan også ønske at skrive navnet som indehaveren af det ønsker det skal skrives; dette er grunden til at Associated Press for 25 år siden skiftede fra Khadafy til  Gadhafi.  Under Gaddafis underskrift på et brev til amerikanske skolebørn efter de amerikanske bombardementer af Tripoli i 1986 stod der med  latinske bogstaver Colonel Moammar El-Gadhafi. Men da  Associated Press ikke ønsker at skrive bestemte artikler i forbindelse med navne, strøg de det indledende El og kun Gadhafi blev tilbage.  Læg dog mærke til at der heller ikke fra det officielle Libyens side kun er én skrivemåde – Gaddafis hjemmeside bruger jo Gathafi!

Endelig er der på arabisk  en del forskelle mellem standardsproget og de dialekter, der tales i de enkelte lande. I den libyske dialekt udtales q ofte som g og Gaddafi udtaler selv sit navn med G.  Så får man Gaddafi eller nogle variationer heraf, f.eks. Ghaddafi, hvor et ekstra stumt h føjes ind.  Disse former er dog også hybridformer fordi de hvad angår begyndelsen  af navnet, retter sig efter den dialektale udtale, men oftest sløjfer dh-lyden til fordel for d.

Er den bedste gengivelse en korrekt gengivelse?

Burde vi gå over til at skrive al-qadhdhāfī i stedet for de 111 andre muligheder? Absolut ikke! De fleste mennesker ville ikke ane hvordan de skulle udtale det og de lange vokaler ville kræve særlige tegn.  Den mest korrekte gengivelse er ikke altid den mest hensigtsmæssige.

En god gengivelse i mediesammenhæng o.l. vil være en gengivelse, der prøver at lægge sig forholdsvist tæt op af den arabiske udtale, og som samtidig er nemt tilgængelig for den, der uden  specialkendskab vil kunne læse og sige det arabiske navn så det kan genkendes af en arabisk-talende person.

Det er ikke så afgørende om man vælger at skrive artiklen eller ej. Artiklen er på arabisk en integreret del af hans navn. På den anden side er  der så mange, der af principielle grunde udelader artiklen ved arabiske navne, når navnet skal gengives, at der er en tradition for at sige og skrive navnet uden artikel,  og betydningsmæssigt gør det ingen forskel. Det vil under alle omstændigheder være klart hvem der bliver talt om.

Derefter kan man holde sig til standardarabisk og skrive Q.  Men at tage udgangspunkt i den libyske dialekt og lade hans navn starte med G giver god mening. Dels fordi han selv udtaler sit navn med g – dels fordi  g i modsætning til q ikke kræver særlige forklaringer for at blive udtalt rigtigt – i hvert fald ikke i Danmark.

Det ville være godt hvis man kunne beskrive dh-lyden så folk kunne udtale den uden et kursus i translitteration fra arabisk til dansk – men det bliver svært. Så løsningen med et dobbelt d  i stedet for er rimelig.

Det lange a kan ikke angives uden at særligt tegn, så vi må nøjes med at skrive a, hvad der er beklageligt. Til gengæld gør det ikke så meget at det lange i til sidst ikke bliver skrevet – for på dialekten er vokaler som regel korte, når de står til sidst i et ord, og selv på standard arabisk bliver en vokal til sidst i et ord ofte kort, f.eks. fordi den bliver trukket sammen med det efterfølgende ord.

Følger vi ovenstående får vi  (al)-Gaddafi eller evt. (al)-Qaddafi som praktiske løsninger på hvorledes man kan skrive  القذافي med latinske bogstaver. Men den perfekte løsning findes sjældent – kun den eller de mindst ringe. Der er dog også mange arabiske navne, det er noget mindre kompliceret at gengive – og hvor der ikke er brug for så mange overvejelser.

Ulla Prien, studielektor
Institut for Tværkulturelle og regionale studier, Københavns Universitet

 

Læs også:

  1. Tjerkesserne 21. maj 1864-2014 Tjerkessere over hele verden højtideligholder i dag mindedagen for folkedrabet 21. maj 1864 Det er ikke blot i Danmark der markeres et 150 års jubilæum i 2014, også det kaukasiske...
  2. Kiribati Verdenshavenes vandstand stiger. Det skyldes som bekendt dels at den globale opvarmning smelter verdens is, dels at vand fylder mere jo varmere det bliver. Nogle steder kan de allerede mærke...
  3. Et massivt fremstød for persisk I persiske arveord (marg, bar) skrives de korte vokaler normalt ikke, i låneord (diktatur) skrives alle vokaler som lange. Marg bar diktatur, ordret Død over diktatoren, eller på mere afdæmpet...
  4. Drengenavnet Mohammad Mange undrer sig over hvorfor drengenavnet Mohammed ikke findes på listerne over de hyppigste fornavne i Danmark. For er der da ikke mange indvandrere og efterkommere af dem der hedder...
Tagget med: , , , , , , , , , ,

5 kommentarer

  1. Jeg fandt dette beslutningstræ for bogstavering af mandens navn

    (Fra wikipedia)

    Der er 34.560 kombinationsmuligheder, så de 112 stavemåder ABC News har funder, vidner trods alt om en vis konsensus.

  2. Lawrence of Arabia havde en helt særlig foragt for forestillingen om én korrekt translitteration fra arabisk til engelsk, og fra forordet til hans selvbiografi “Visdommens syv søjler” stammer følgende uddrag af en brevveksling mellem Lawrence og hans lettere forvirrede forlægger:

    Forlæggeren: “Forfatteren omtales på side 65 som ‘Ya Auruns’ men på side 56 som ‘Aurans’”. Hertil svarer Lawrence: “Og også ‘Lurens’ og ‘Runs’, og der kommer flere til, hvis tiden tillader det.”

    Forlæggeren: “Sherif Abd el Mayin på side 68 bliver på side 78 til både el Main, el Mayein, el Muein, el Mayin og el Muyein”. Lawrence: “Det kan jeg lide. Der var jeg virkelig opfindsom”.

    I en kommentar til bogens liste over steder han har været skriver Lawrence direkte: “Arabiske navne er stavet på alle mulige forskellige måder, for at undgå at få det til at se ud som om jeg skulle være tilhænger af et af de eksisterende ‘translitterationssystemer’”.

Skriv en kommentar