SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Danske runeindskrifter

Hjemmesiden Danske Runeindskrifter er en populærvidenskabelig præsentation af det danske indskriftmateriale med de senest publicerede tolkninger, ikke en tilbundsgående, samlet gennemgang eller en fornyet undersøgelse af hver enkelt runeindskrift, selvom en sådan ville være ønskelig. Databasen søger dog også at vise igangværende overvejelser, efterhånden som indskrifterne behandles på ny.

Med hjemmesiden Danske Runeindskrifter kan man både foretage enkle søgninger efter navnet på den enkelte indskrift ...

... eller mere avancerede søgninger, hvor forskellige parametre vedrørende runeindskriften og genstanden, indskriften er ristet på, kombineres, fx bestemte genstandstyper, ord i indskriften, arkæologisk periode m.v.

Indholdet af Danske Runeindskrifter

Databasens formål er at lette tilgangen til samtlige danske runeindskrifter, hvortil regnes indskrifter fra tidligere dansk område i Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. Guldbrakteater samt Svend Estridsens runemønter er medtaget i databasen, men de behandles kun summarisk, fordi de ikke indgik i det oprindelige projekt. Databasen indeholder oplysninger om den enkelte runeindskrifts fundhistorie, datering, genstandstype, runetypologi, særlige runetegn, translitteration, normalisering og oversættelse af indskrifterne. En del information stemmer overens med et ældre databaseprojekt, Samnordisk Runtext-databas, men der er store forskelle. De fleste poster i databasen indeholder de mest relevante og nyeste litteraturreferencer, men det har ikke været intentionen at lave en egentlig runebibliografi.

En ”enkel søgning” efter runeindskrifter fra Bække. Foruden de to runesten fra Bække Sogn nordvest for Kolding, finder databasen også Østermarie-blyamulet 1, fordi den som alternativt navn hedder ”Jættebro/Bækkeskov-blyamulet”).

Et typisk opslag: Århussten-3

Opslaget om Århusstenen. Opslaget fortsætter

Opslaget om Århusstenen, fortsat

Nummereringssystemet i Danske Runeindskrifter

Det har på gund af de mange nyfund været nødvendigt at udarbejde et nyt nummereringssystem til Danske Runeindskrifter til erstatning af de gamle DR-numre fra Danmarks Runeindskrifter 1941-42.

For at gøre det lettere fremover at indplacere nye indskrifter på relevant plads, er indskrifterne opdelt i topografiske underområder fx Skåne, Fyn og Bornholm. Jylland er blevet opdelt i tre underområder svarende til de nye regionsgrænser fra 2006. Dette skulle gerne give et bedre overblik over indskrifterne for lokalhistorisk interesserede, men samtidig kan opdelingen gøre det lettere at planlægge en egentlig nypublicering af de danske runeindskrifter.

Runenummereringen følger til dels regionsgrænserne

DK Bh + nummer = Bornholm
DK Sj + nummer = Sjælland
DK Fyn + nummer = Fyn plus Det fynske Øhav
DK NJy + nummer = Region Nordjylland (Vendsyssel, Hanherred, Thy, Mors og Himmerland)
DK MJy + nummer = Region Midtjylland (former Ringkøbing Amt, Viborg Amt & Århus Amt)
DK SJy + nummer ≈ Region Syddanmark minus Fyn (d.v.s. det gamle Ribe Amt & Åbenrå Amt)
DK Sl = Slesvig/Schleswig, Deutschland
DK SlB = Slesvig By/ Stadt Schleswig, Deutschland
DK Sk = Skåne län, Sverige
DK SkL = Lunds stad, Sverige
DK Hal = Hallands län, Sverige
DK Bl = Blekinge län, Sverige
DK Uk = ukendt proveniens
XXX = Guldbrakteater
ZZZ = Runemønter

Yderligere søgemuligheder og projektets fremtid

Der er desværre ikke pt. midler til at fortsætte projektet. Nyfund vil dog blive indtastet, ligesom de videnskabelige medarbejdere løbende bidrager til indholdet når de har tid og mulighed for det. Det er dog hensigten at søge om yderligere midler, bl.a. til en engelsksproget version af databasen. De tilbagemeldinger vi har fået indtil nu, samt vores egne erfaringer med Danske Runeindskrifter viser, at databasen er god til at give et overblik over runematerialet, samt at det er nyttigt med overskuelige oplysninger og referencer samt billeder af runegenstandene. Fremtidsplanerne er på det punkt at få udbygget samlede forklaringer over centrale ord og termer i databasen, som i de enkelte databaseposter blot markeres med *. Det gælder fx “þegn”, “bustrofedon” og inspirationskilden er her Saglexikonet i Danmarks Runeindskrifter 1941-42. Nationalmuseets fotosamling danner grundlaget for illustrationerne i databasen, men der er desværre et stort behov for nye fotos af fx runestenene ude i landet.

I følgende ti-minutters video gennemgår runolog Lisbeth Imer fra projektgruppen den store runesten i Jelling. Den kaldes til tider “Danmarks dåbsattest”, fordi kong Harald her oplyser, at han er “den Harald der vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne”. Det er dog uvist, hvad “hele Danmark” mere nøjagtigt dækkede over dengang.

Forskergruppen

Danske Runeindskrifter er resultatet af en treårig bevilling fra det daværende Statens Humanistiske Forskningsråd 2003-06. Projektet blev ledet af Marie Stoklund fra Nationalmuseet og Michael Lerche Nielsen fra Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet. Formålet med bevillingen var etableringen af en database over danske runeindskrifter samt en styrkelse af udforskningen af runer i Danmark. Rikke Steenholt Olesen og Lisbeth Imer blev knyttet til projektet som ph.d.-stipendiater. Den oprindelige hjemmeside samt en SQL-database, der kun kunne tilgås med password af medarbejderne, blev udviklet af Kristian Lerche. I 2009 udarbejdede Michael Barner-Rasmussen fra Nordisk Forskningsinstitut en ny hjemmeside, der siden har gjort det muligt for alle at studere indholdet i databasen.

Michael Lerche Nielsen
Nordisk Forskningsinstitut, Kbh Univ

Læs også:

  1. Mejlbystenen Mejlbystenen, Kulturhistorisk Museum Randers På Kulturhistorisk Museum Randers står Mejlbystenen, en mandshøj runesten med indskriften: Åne rejste denne sten efter sin søn Eskil der døde på togt med Tore i...
  2. Den danske skriftnorms grundlægger   Forfatteren, oversætteren og bogtrykkeren Christiern Pedersen reddede Saxos middelalderlige storværk fra undergang, talte for modersmålets ret inden for kirke og skole og satte med sin lange række af skrifter...
  3. Danske dialekter lever i virkeligheden For nylig deltog jeg i et nordisk møde for danske lektorer i Norden hvor jeg holdt et indlæg om de danske dialekter. Titlen var: ”Er der liv i dialekterne i...
  4. Den Danske Ordbog på nettet ordnet.dk/ddo Siden november 2009 har Den Danske Ordbog været tilgængelig på nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anlæg...
Tagget med: , , , , , , , ,

Skriv en kommentar