SPROGMUSEET

Redaktør: Ole Stig Andersen

Brünos to små tyskagtige prikker

... frisk, fræk, forførende, farlig ...

Den engelske komiker med det imponerende navn Sacha Baron Cohen (Cohen betyder præst på hebraisk) havde stor succes med filmen om Borat, den skamløse kazakiske journalist der hængte fordomme og hykleri ud på stribe på en tur gennem Amerika, under ofrenes mere eller mindre modstræbende medvirken. Det var ret morsomt, på trods af at det tit var temmelig plat.

Nu vil han gentage succesen med en ny persona, Brüno, en bøsse-modejournalist som er “den bedst kendte østriger efter Hitler”, der hænger fordomme og hykleri ud på stribe på en tur gennem Amerika, under ofrenes mere eller mindre modstræbende medvirken. Den ser også ud til at blive morsom og muligvis endnu mere plat.

Filmen om Brüno har premiere verden over i morgen fredag, jüly 10, this sümmer, som der står i foromtalen. Men den er selvfølgelig allerede på Twitter.

To små prikker: En fornemmelse af tyskhed

Fænomenet hedder umlaut, både på tysk og engelsk. På dansk omlyd, selv om vi bruger nogle andre slags modifikationer af bogstaverne og ø).

Nu er de to små prikker over ü, ö og ä yderst almindelige i tysk, men lige i navnet Bruno skal der ikke være nogen. Og Cohen siger da heller ikke Bryno men Bruno som man skal. Prikkerne er rent visuel udsmykning.

Cohen taler engelsk med accent i filmen, lige som han gjorde i Borat, denne gang med tyske markører som hals-r og “ich” i stedet for “I” og alle w-lyde bliver til v-lyde: Vot should ich vear?

Formålet med prikkerne er at give en mindelse om tyskhed, accent i skriften, så at sige. Det er lige som andre nationale stereotyper, hollændernes træsko og kyse, franskmandens alpehue og harmonika og stribede bluse. Foruden bøsseriet, selvfølgelig, ser Cohen også ud til at vælte sig i allehånde stereotyper der har med folks opfattelse af Østrig og tyskhed at gøre. Som filmplakaten antyder.

Memer og viral marketing

Memer er stumper af “betydning”. Det kan være et citat, en måde at klæde sig på, nogle linjer af en sang, et logo, et synspunkt, en stump af en teori, en ceremoni, en figur i et maleri, en hændelse i en beretning, eller en hel fortælling, eller to prikker over et bogstav hvor de ikke skal være.

Memer har en uafhængig eksistens, de har deres egen dagsorden og handler på egen hånd. De bevæger sig rundt fra hjerne til hjerne, hvor de formerer sig og spreder sig fra. Et mem kan gå i stykker, så kun en del af det kopieres videre, og det kan mutere, så det nye mem er lidt (nogle gange meget) anderledes end sit ophav.

De to små prikker i Brüno har fået deres helt eget liv. De har vakt en del diskussion, og den føres steder hvor sådan en film ellers ikke ville blive omtalt. Som fx her på bloggen. Prikkerne er et effektivt mem, der transporterer sig rundt ved egen kraft, det er et vellykket eksempel på viral markedsføring hvor “kunderne” selv spreder reklamen på egen hånd.

Rockprikker og Metal-omlyd

Prikker over vokalbogstaverne har i årevis hørt til rockbands af den mere heavy og punkede slags. I den branche excelleres der med navne som: Mötley Crüe, Motörhead, Hüsker Dü. Det er ikke meningen at disse såkaldte rock dots skal udtales, men det gør Mötley Crües tyske fans alligevel, når de nu kan.

Det fortælles <LINK> at Mötley Crüe fik deres prikker efter inspiration fra deres favoritøl Löwenbräu.

Det fortælles at Mötley Crüe fik deres prikker efter inspiration fra favoritøllen Löwenbräu.

Det er en almindelig fortolkning af rockprikkerne at de skal give et give et tysk, voldsomt, maskulint præg, måske lige som musikken.

Af samme grund bruger de også gerne krøllede bogstaver, som vi kaldte dem i min barndom. De signalerer også tysk. Måske endda lovlig meget tysk. De “gotiske” fraktur-bogstaver er også et yndet mem i nationalkonservative og nynazistiske kredse. Ligesom runer.

Omlyd og trema

Mest yderliggående er man – som så ofte – i Finland: Der har de et punkband der hedder "Ümlaut"!

Mest yderliggående er man – som så ofte – i Finland: Der har de et 'ültimate über death metal'-band der hedder "Ümlaut"!

Omlyd er ikke kun noget tysk, men tysk har hele tre: u>ü, o>ö og a>ä. I Europa har også svensk, norsk, færøsk, islandsk, slovakisk, samisk, finsk, estisk, ungarsk og tyrkisk et eller flere af disse omlyds-bogstaver.

I alle disse sprog “betyder” omlydstegnet – trema kaldes det – at lyden forskydes fra bagtungeartikulation til fortunge-, u, o og a forskydes til y, ø og æ.

(Billedet forplumres lidt af at a i moderne dansk selv er blevet til en fortungevokal (“det flade a”), men historisk, dengang forskydningerne fandt sted, var det en bagtungevokal, sådan som det er i så mange andre sprog.)

Rundede fortungevokaler

Rundede fortungevokaler er forholdsvis sjældne på verdensplan, men lige netop i Europa er de usædvanlig udbredte. Udover sprog med omlydsprikker er der yderligere nogle sprog i Europa der har rundede fortungevokaler, fx albansk hvor lyden y skrives y ligesom på dansk, og fransk hvor lyden skrives u.

Det amerikanske punkband Hüsker Dü har taget sit navn fra et efter sigende dansk brætspil ved navn Hūsker Dū. Dette spil skulle angivelig være udgivet i halvtredserne hvor jeg var dreng, men jeg har nu aldrig hørt om det.

Det amerikanske punkband Hüsker Dü har taget sit navn fra et efter sigende dansk brætspil ved navn Hūsker Dū. Dette spil skulle angivelig være udgivet i halvtredserne hvor jeg var dreng og spillede mange spil, men jeg har nu aldrig hørt om det.

Desuden er der en række uraliske, tyrkiske, mongolske og nordøstkaukasiske sprog i den europæiske del af Rusland, der har rundede fortungevokaler, men de skrives alle med kyrilliske bogstaver. I de tilfælde hvor der også findes en latinsk standard, bruger de omlyd, fx har tjetjensk både ä, ö og ü når det skrives med latinske bogstaver

Nogle få sprog, albansk og kasjubisk, bruger trema til at betyde centralisering, dvs ë udtales som ə (shwa, tryksvagt e).

Flüte og flûte

Fransk er ikke noget særlig velkendt sprog i Danmark, og det er vist ikke almindelig folkelig viden at det franske u udtales y, selv om det forekommer i almindelige ord som fx succes. Aflange, franskagtige brød hedder i Danmark flute, på fransk stavet flûte, men der er virkelig mange der ikke forstår hvor den y-lyd kommer fra, så de staver det hjælpsomt med to prikker. Nu giver y-udtalen mening! Flüte er en helt almindelig stavemåde.

Diærese

En del flere sprog har bogstaver med to prikker over, hvor det ikke drejer sig om trema, dvs fremskydning af artikulationsstedet, men om diærese, der betyder adskillelse. De to er grafisk fuldstændig ens, men de tjener forskellige sproglige funktioner. I Unicode er det to forskellige tegn der bare ser ens ud. I portugisisk, spansk, katalansk, fransk, hollandsk, wallisisk og sikkert flere til, bruges diærese til at angive at to vokaler efter hinanden i samme ord hører til hver sin stavelse og ikke er en diftong.

Omlyd i medierne

Den tysk-tyrkiske satiriker Osman Engin har benyttet sine to sprogs overflod af ü'er i bogen

Den tysk-tyrkiske satiriker Osman Engin har udnyttet sine to sprogs overflod af ü'er i bogen 'Dütschlünd, Dütschlünd übür üllüs'!

Alle disse prikker og andre diakritiske tegn som verdens sprog er fulde af, findes ikke på engelsk, og derfor forsvinder de ofte i nyhedsstrømmen. Fx hedder den tyrkiske præsident Gül ofte Gul i pressen. Man kan forstå at prikkerne forsvinder i engelsk, de hverken kender dem eller kan udtale en rundet fortungevokal. Men det bliver jo lidt absurd at de også forsvinder i dansk der både kender dem og kan udtale dem.

Men faktisk er dette internationale anti-diakritiske tegn-pres så stort at den tyrkiske avis Hürriyet fx også selv fjerner prikkerne i deres engelske webudgave. Her hedder præsident Gül også Gul. Endog avisens eget navn Hürriyet mister prikkerne: Hurriyet.

Det bliver måske bedre

I de senere år har nettet fået nemmere ved at håndtere de mange bogstaver med diakritiske tegn, foruden andre alfabeter, og derfor bliver korrekte stavninger mere og mere udbredt.

Det vil formentlig også brede sig til pressen. En af de ansvarlige for hvordan den britiske avis The Guardian skriver udenlandske navne, David Marsh, skriver at avisen har en forpligtelse til at stave navne korrekt fordi den i dag har mange millioner internationale læsere.

Underholdningsindustrien er spydspids

Hvor nyhedernes personer og steder kan have svært ved at få bevaret deres prikker og streger, går det meget nemmere for underholdningsindustrien og reklamebranchen. Her er pointen markesdsføring og så er omhuen tilsyneladende større.

I tilfældet Brüno medgiver the Guardians style editor at avisen staver det med prikker i den trykte avis, men uden prikker i netudgaven. Den angivelige årsag er at folk ikke kan stave disse fremmede navne korrekt. Så hvis de søger på ‘Bruno’ så ville de ikke finde the Guardians sider hvis det der var stavet ‘Brüno’.

Det har måske været rigtigt, men det er det ikke mere. Søgemaskinerne udvikler hele tiden deres beregninger og statistiske “erfaringer” og forsøger til stadighed at levere de søgeresultater som søgeren leder efter, ikke nødvendigvis dem han har fåer (fejl)stavet sig frem til.

Så Google giver både resultater med u og ü i en køn pærevælling, både når man søger på ‘Bruno’ og på ‘Brüno’. Jeg kunne ikke sådan lige få dem skilt ud og se hvad der var hyppigst. Som søgeord giver de to forskellige søgeresultater, men de er blandet i begge tilfælde.

Læs også:

  1. Bogstavers energier Pyramiderne ved Gizeh i dramatisk belysning. Fund tyder på at de gamle ægyptere også dyrkede numerologi. Navne har altid været sammensat af bogstaver, og vi har altid, uanset hvor langt...
  2. Kiribati Verdenshavenes vandstand stiger. Det skyldes som bekendt dels at den globale opvarmning smelter verdens is, dels at vand fylder mere jo varmere det bliver. Nogle steder kan de allerede mærke...
  3. Na’vi I filmen Avatar har heltene deres eget særlige sprog, na'vi. Her taler heltinden, høvdingedatteren Neytiri, med en plante. Na'vi blev skabt af lingvisten Paul Frommer. Der findes et interview med...
  4. Ordmaleren Tolkien Man kenuva fána kirya métima hrestallo kíra i fairi néke ringa súmaryasse ve maiwi yaimië? Hvem skal se et hvidt skib forlade den sidste strand, de blege ånder i dets...
Tagget med: , , , , , , , , , , , , , , , ,

9 kommentarer

  1. Der er mange engelske ord med diakritika, fx café, naïve. Men de fleste af dem (alle?) kan også skrives uden.

  2. Och när gör Cohen eller någon annan dessa bokstäver populära:

    ĉ ĝ ĥ ĵ ŝ ŭ

    • Du har ret: det er svært at skrive esperanto på en almindelig skrivemaskine.

      • Næh, man kan let erstatte det med accent aigu (´), som findes (fandtes) på de fleste danske skrivemaskiner. Det var dog ikke usædvanligt at bruge trema (¨) og så tilføje det helt rigtige overtegn i hånden bagefter, hvis der var tale om noget der skulle trykkes i offset.

  3. De danske medier har nu også problemer. Som regel ikke med umlaut eller accent aigu/grave, men med stort set alle andre diakritika. Tænk bare på f.eks. Lech Wałęsa, Nicolae Ceauşescu eller Recep Tayyip Erdoğan – hvornår har de været stavet korrekt i en dansk avis? Udvalget af tegn på tastaturet er nok på de fleste sprog afgørende for hvor langt man gider strække sig med hensyn til fremmede sprog. Internettet har gjort det muligt at undersøge den korrekte stavning af stort set alle navne, så vi mangler vel bare at det bliver en journalistisk vane. Et stort problem er jo nok at mange internationale nyheder først tygges af engelske munde inden de når danskere, hvorfor eventuelle vanskelige tegn når at forsvinde inden navnet bliver kendt her. Akkurat som når danske medier hårdnakket holder fast i engelske translitterationer som “al Qaeda”, “Osama bin Laden” eller “Tchaikovsky”, skønt der findes danske standarder der langt mere præcist hjælper danske munde på vej til ret udtale.
    Midlet til bedring: Større nysgerrighed over for den sproglige mangfoldighed!
    Så tak til sprogmuseet for at befordre den!

  4. @ “De “gotiske” fraktur-bogstaver er også et yndet mem i nationalkonservative og nynazistiske kredse. Ligesom runer.”
    Korrekt, men ironisk nok hadede Adolf Hitler de krøllede bogstaver, kaldte dem til sidst for jødebogstaver (noget som der slet ikke eksisterer noget historisk belæg for) og fik dem til sidst forbudt … Allerede i 1934 havde han forberedt dette i en tale i den tyske Rigsdag:
    “Eure vermeintliche gotische Verinnerlichung passt schlecht in das Zeitalter von Stahl und Eisen, Glas und Beton, von Frauenschönheit und Männerkraft, von hochgehobenem Haupt und trotzigem Sinn … Unsere Sprache wird in hundert Jahren die europäische Sprache sein. Die Länder des Ostens, des Nordens wie des Westens werden, um sich mit uns verständigen zu können, unsere Sprache lernen. Die Voraussetzung dafür: An die Stelle der gotisch genannten Schrift tritt die Schrift, welche wir bisher die lateinische nannten […]”
    Men det ved nynazisterne selvfølgelig ikke noget om.
    (Kilde: wikipedia, http://de.wikipedia.org/wiki/Antiqua-Fraktur-Streit)

  5. Ole Klitgaard beskriver nazisternes skiftende politik for krøllede bogstaver i artiklen om “Jødebogstaver’, http://sprogmuseet.dk/typografi/j%C3%B8debogstaver/

Trackbacks

  1. En översättares funderingar
  2. Kunskapsbloggen » Blog Archive » Exotiska bokstavsprickar

Skriv en kommentar