Lektiologi – nye udfordringer, nye begreber?
Forsiden af pjecen om faget lektiologi
Lektiologi – afledt af det latinske ord lectio (læsning) – er et nyt ord, der dækker et nyt fænomen, nemlig studiet af skriftsprogskompetencer hos personer med skriftsprogsvanskeligheder. Ordet blev skabt i 2007, fordi der var behov for det. Forhistorien er den, at Rådgivnings- og støttecentret på Aarhus Universitet (RSC) havde brug for akademikere, som
Seneste indlæg
En film på grønlandsk (1)
Egentlig ville vi se en anden film i biografen, men der var kun én plads tilbage i salen. Men så faldt mit øje på en titel på grønlandsk: Qaqqat Alanngui i den samme biograf. Titlen betyder ”Skygger i fjeldet”. Jeg havde ikke hørt eller læst noget om filmen. Jeg ved ikke hvorfor. Den er på grønlandsk. Den er god. Den vises i Øst for Paradis i Aarhus, byens bedste biograf. Mens de andre biografer mest viser forudsigelige og usandsynlige amerikanske hollywoodfilm, kan man her …
Romanske nyheder (2)
På dansk kalder vi en fortælling af en vis længde for en roman; på engelsk hedder den en novel. På dansk kalder vi en kortere fortælling for en novelle, mens den samme genre på engelsk hedder en short story. Roman betyder jo egentlig ’noget med tilhørsforhold til Rom’ og novelle betyder jo egentlig ’noget nyt’ eller en ’nyhed’. Om disse romanske nyheder handler denne etymologiske rejse.
Undfanget i romantikken
Fra det sene forår og hen over sommeren er Assistens Kirkegård på Nørrebro i København et af verdens særsyn. Den besøgende finder ingen stille og andægtig stemning; nej, mellem gravene tumler legende børn, der spilles bold, tages solbad og indtages medbragt mad, og massevis af cyklister tager den anlagte smutvej, der skærer kirkegården i to dele.
Den nye retskrivningsordbog: Meget lidt af en revolution (5)
Dansk Sprognævn nægter at være sprogpoliti. Og heldigvis for det. På trods af at sprogmagistre og selvudnævnte sprogpedanter beder om mere regulering, holder Sprognævnet fast i sin opgave: at fastlægge hvordan dansk skal staves, ud fra hvordan danskerne faktisk staver. Retskrivningsordbogen er helt som den plejer at være. Og det er både modigt og godt.
Et umuligt sprog som eksisterer: Michif
Michif er vist det mest mirakuløse sprog i verden. Udsagnsordene kommer fra indianersproget cree og navneordene fra fransk. Det er et af de få ”blandingssprog” i verden, og blandt dem er michif unikt idet det kombinerer verber fra ét sprog med substantiver fra et andet. Derudover er der to adskilte lydsystemer i sproget, da de franske ord og cree-ordene lyder nøjagtig som de lyder i kildesprogene. Sproget opstod i de første årtier af 1800-tallet. Det tales af métis-folket som stammer fra franske pelsjægere og indianske kvinder. De er et anerkendt folk i den canadiske grundlov, på samme vilkår som inuitter og indianere.
Gagauzerna, en folkspillra med förnyad status
Med en klar majoritet som räknar sig som gagauzer (82%) i den autonoma gagauziska republiken i Moldavien och med fastställd laglig status som ett av tre officiella språk, är detta turkspråk ändå starkt hotat. I huvudstaden Comrat ser man inte många spår av gagauziska. Med gatuskyltar på ryska och ryska TV-kanaler på kaféer och restauranger får man söka sig till universitetet eller den enda gagauzisktalande förskolan för att höra språket, eller pricka in rätt tid för de knappa radioutsändningarna.
Nonstop-skrivning, hurtigskrivning og friskrivning
Når skrivning vækker modstand, når vi oplever skriveblokering, kan vi ty til en særlig effektiv skriveteknik eller skrivemetode, der hedder nonstop-skrivning eller hurtigskrivning – eller friskrivning, som er den direkte oversættelse af freewriting som er den betegnelse teknikkens ophavsmand den amerikanske skrivepædagog Peter Elbow bruger i sin banebrydende bog Writing Without Teachers (1973/1998),
Finsk-ugrisk identitet (1)
Da nationalismen brød frem i romantikkens kølvand i begyndelsen af det nittende århundrede gik de europæiske folk hver især i gang med at konstruere en national identitet baseret på deres sprog og deres myter om forfædrenes bedrifter. Der var den gang ingen af de finsk-ugriske sprog, der var nationalsprog i en selvstændigt stat, men tre er blevet det senere. Ungarn var en del af det østrigske kejserrige og Finland og Estland var dele af det russiske kejserrige. I alle tre lande spillede bevidstheden om det finsk-ugriske sprogslægtskab en rolle i udviklingen af en national identitet.
Ibn Hazm, lingvisten som var före sin tid
Spansk frimærke fra 1936 med Ibn Hazm
Jag stötte för första gången på Ibn Hazms text om språkets ursprung, Gudomlig försyn eller mänsklig kodifiering, på bloggen Jabal al-Lughat. Det intressanta med essän är att den skrevs på 1000-talet, men att den ändå är förvånansvärt modern. Ibn Hazm (994 – 1064), andalusiern, var en islamsk lärd, filosof, litteratör, psykolog, historiker, lingvist,
Pigenavne ender på -a eller -e (2)
De seneste to årtier har pigenavnemoden være domineret af navne som ender på -a eller -e. Enkelte andre navne har i årenes løb fundet vej frem til popularitetslisterne, men det er fortsat sådan at endelserne -a og -e er typiske for danske pigenavne.
> ALLE ARTIKLER
Blogindlæg
3. januar 2012 •
Engelsk på alle universiteter?30. december 2011 •
Nytårsfortsæt18. oktober 2011 •
Få de daglige sprognyheder3. august 2011 •
Ældre mennesker sjusker med sproget14. juli 2011 •
Sprogfestival i København torsdag 21. juli1. april 2011 •
Svensk tv-serie om verdens sprog26. marts 2011 •
TV-serie om sproget26. november 2010 •
Europas små sprogs Melodi Grand Prix 201016. marts 2010 •
Modersmålskredsen lukker2. marts 2010 •
365 dage, 171 artikler, 71 forfattere

