Europas højeste bjerg, Elbrus, 5.642 m, ligger i Balkarien og er med sine to toppe et nationalt symbol
Den 8. og 9. marts 1944 blev den samlede befolkning af balkarer – mere end 38.000 personer – deporteret fra deres hjemegn på nordsiden af Kaukasus-bjergkæden og sendt i eksil i Centralasien mange tusind kilometer væk. Ligesom tilfældet var med en række andre folkeslag fra området – tjetjenerne, ingusjerne, kalmykkerne og karatjaierne – blev de beskyldt for at have samarbejdet med Nazi-Tyskland under deres delvise besættelse af området i 1942-43.
Beviser blev der ikke fremlagt – det var tilstrækkeligt mistænkeligt at de havde været besat og potentielt i kontakt med fjenden. Stalin havde behov for at skræmme andre folkeslag i Sovjetunionen (mht at statuere et eksempel, så var befolkningen i to balkarske landsbyer i Tjerek-dalen allerede blevet fuldstændig udslettet i 1942 under påskud om at de skjulte desertører) – og især i Kaukasus-regionen, som det russiske imperium med stort besvær havde koloniseret i løbet af 1800-tallet og som besad et potentiale for samarbejde med andre magter via lokaliseringen nord for Tyrkiet og Iran og yderligere afgrænset af to internationale have: Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Arkivstudier har vist at det formodentlig var en tilfældighed at balkarerne blev inkluderet i deportationsprogrammet. Læs mere…
Verbet at DRESSERE ’afrette, oplære’ er lånt fra fransk dresser som foruden ’dressere’ betyder: ’rette ud, gøre lige; anrette’. Det er igen lånt fra italiensk d(i)rizzare ’rejse op; surre fast’ som igen stammer fra vulgærlatin dîrectiâre ’rette ud, gøre lige’. Det er afledt af dîrectus ’rettet ud, (gjort) lige’. Det er det samme som fremmedordet direkte – et participium af verbet dîrigere ’rette ud, rette, bestemme’, jf. fremmedordet dirigere ’styre, lede (især orkestermusik)’.
Dress
Det samme franske verbum dresser er lånt til engelsk som dress. Det har betydninger der ligner det franske verbums som fx ’rette ind i geleddet; ordne …’ men også betydninger som det franske verbum ikke har, først og fremmest ’klæde på’. Heraf afledes navneordet dress ’påklædning; kjole’.
Dressing
Verbet dress betyder på engelsk også ligesom fransk dresser ’anrette’ fx ’anrette en salat’, og deraf fås afledningen dressing som på dansk kun betyder ’flydende tilbehør til salat’; men på engelsk desuden også ’det at klæde sig på; forbinding; salve; tøjstivelse; udspredt kompost [kendt på dansk som topdressing].
Adresse
En udvidelse af fransk dresser med forstavelsen a-:adresser betyder ’rette til, sende til, stile til’, lånt på dansk som adressere ’forsyne et brev med en angivelse af det sted hvor modtageren af brevet bor’, med det afledte substantiv adresse ’angivelse af det sted en person bor’.
Det keltiske navnelement -rix er almindeligt kendt fra historierne om Asterix og hans gæve gallere. Rix betød 'rig, mægtig'
Det latinske verbum dîrigere kommer af ældre disregere, sammensataf dis- ’fra hinanden, i alle retninger’ + regere ’styre, rette’. Andre sammensætninger med regere ’styre, rette’ på latin har vi i de verber der er lånt på dansk som erigere, korrigere. Og dette regere er igen afledt af ordet rex ’konge’; det er beslægtet med indisk rajah ’konge’ (sml. maharajah egtl. ’storkonge’), og også med keltisk –rix i fyrstenavne som fx Vercingetorix. Det keltiske –rix er lånt videre til germansk som rîk- ’mægtig, rig’, det er det der er blevet til dansk rig.
Jan Katlev, ph.d. i lingvistik
forfatter til Politikens “Etymologisk Ordbog”
Professor dr. ABC, alias diplom. pæd. Claus Sax Hinrichs
Tysk er ikke kedeligt!
Tysk er svært at lære, og så er det kedeligt. Det er holdningen blandt mange elever i de danske skoler. Tysklærerne kæmper en sej kamp for at motivere deres elever, når de starter med at få tysk – typisk i 7. klasse. Det er ærgerligt, at interessen for at lære tysk er så lav, når man tænker på, hvilke tætte kulturelle og økonomiske bånd, der knytter Danmark og Tyskland sammen.
Traditionelt har de sønderjyske børn været rigtig gode til tysk, men de engelsksprogede programmer dominerer i stadigt stigende grad fjernsynsvalget hos børn og unge, og i dag er det ikke længere naturligt, at de sønderjyske elever er meget bedre til tysk end resten af eleverne i Danmark. Det skal der gøres noget ved, mener de danske og tyske politikere bag Region Sønderjylland-Schleswig, der derfor i flere omgange har støttet udviklingen af projektet Professor dr. ABC, der skal vise børn på den danske og tyske side af grænsen, at det hverken er svært eller kedeligt at lære nabosproget.
Eli Fischer-Jørgensen som 90-årig (fra Travaux du Cercle Linguistique de Copenhague, Vol.XXXI, 2001)
Natten mellem den 26. og 27. februar 2010 døde fhv. professor i fonetik ved Københavns Universitet, æresdoktor ved Københavns, Lunds, Aarhus’ og Bayreuths universiteter, Eli Fischer-Jørgensen, i sit hjem i Virum – fjorten dage efter at hun var fyldt 99 år. Med Eli Fischer-Jørgensens død er den sidste af de store danske strukturalister fra den første generation ikke mere. Hun var en drivende kraft i Lingvistkredsens diskussioner, fra hun i 1933 blev medlem og til hun for ikke længe siden sluttede sin mødekarriere. Hun blev i 1966 Danmarks første professor i fonetik og blev to år efter indvalgt i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab som den første kvinde nogensinde.
Listen over ydre fortjenester er lang, lige så lang som listerne over Eli Fischer-Jørgensens publikationer i de i alt tre festskrifter hun fik, men hverken den ene eller de andre fanger, trods deres imponerende omfang, det menneske, der bar det hele. Eli Fischer-Jørgensen var kompromisløs radikal og rationalist både i sit liv, i sin indsats inden for videnskaben og i sit syn på autoriteter. Det gjorde at hun allerede fra karrierens start var frygtløs deltager i alle diskussioner, uanset hvem det måtte være hun talte med eller imod. Samtidig satte det hende i stand til, som den formidable pædagog hun var, at dele sol og vind så lige, som man er nødt til, når man vil skrive en indføring i samtlige betydningsfulde forskningstraditioner inden for fonologi. Det gjorde hun med den beundrede bog om Trends in phonological theory fra 1975 (genudgivet i 1995), en bog der også er baseret på et personligt kendskab til mange af de diskuterede videnskabelige koryfæer. Hendes aktive forskerkarriere, med artikler og bøger, strakte sig over ufattelige hele syv årtier, og så sent som i 2001 udgav hun en stor og stofmættet, helt original bog om tryk i ældre dansk, et arbejde, hun havde lagt grunden til allerede under besættelsen. Det siger mere end mange ord om hendes enorme kraft, ildhu og stædighed. Hun brændte for sagen.
Udkast til Danmarks kommende Sprogmuseum i egen bygning (v/ Iris Bakker)
Tillykke med dagen til os selv!
I dag, 2. marts, fylder Sprogmuseets blog ét år.
I det forløbne år har vi bragt 171 artikler, altså lige knap én hver anden dag. Artiklerne handler om alt der har med sprog at gøre, stort som småt. Skønlitteratur og forfatterskaber lader vi dog andre om.
Artiklerne er skrevet af 71 forskellige forfattere, dvs to en halv artikel pr forfatter og halvanden ny forfatter om ugen.
Vi synes selv at resultatet af vores flid er interessant og spændende, og den stil har vi tænkt os at opretholde.
Har du lyst til at skrive, anmelde, redigere, yde teknisk eller økonomisk bistand eller på anden måde hjælpe Sprogmuseet, så skriv til os på olestigs snabela gmail punktum com, eller ring på +45 2294 2045.
Ole Stig Andersen, informationsarkitekt
Rundviser på Sprogmuseet.dk
Te (Camelia sinensis). Fra Koehlers Medizinal-Plantzen, 1887
Navnet på drikken te stammer via hollandsk thee og malajisk teh (lånt via den hollandske kolonialhandel i Ostindien) fra ordet té på det sydkinesiske sprog hokkien / fujian som tales i provinsen Fujian og på Taiwan. – Ordformen te genfinder vi i Europa overalt mod vest og nord: engelsk tea, tysk Tee, fransk thé etc. etc.
En anden kinesisk form, som man har både på standardnordkinesisk (’mandarin’) og på det sydkinesiske kantonesisk, er cha. – Denne form er lånt til østasiatiske sprog som japansk, koreansk, thai, tagalog (tsaa) – og også visse indiske sprog som fx bengali og gujarati. Den samme form er også den almindeligste i ét europæisk sprog, nemlig portugisisk chá (importeret via den sydkinesiske koloni Macao). Den samme form cha, char har været almindelig i indisk-engelsk soldaterslang.
En udvidet form af cha er kinesisk chá yèh egtl. ’teblade’. Den form er blevet til formen chay, shay, som findes både på indiske sprog som fx hindi, desuden på mellemøstlige sprog som tyrkisk, arabisk, persisk, georgisk – og også øst- og sydøsteuropæiske sprog som albansk, rumænsk, slovensk, serbokroatisk, bulgarsk og russisk, og også nygræsk tsai.
En tredje kinesisk form har man på det kinesiske sprog wusom tales i og omkring Shanghai; der hedder drikken te: zu. Denne form af ordet er ikke lånt til noget sprog uden for Kina.
Jan Katlev, ph.d. i lingvistik,
forfatter til Politikens “Etymologisk Ordbog”
Nordfrankrig 1812, på højden af Napoleons magt. Kongedømmet omkring Berlin er Prøjsen. (Kortudsnit fra Wikipedia)
Det er nok ikke alle der er klar over at Danmark og Frankrig en overgang har haft fælles grænse. Under Napoleon strakte Frankrig sig helt til Lübeck, mens Holsten var et hertugdømme under den danske krone. Alle ved til gengæld at Napoleon mødte sit waterloo ved Waterloo i 1815, efter at han havde lavet verdenshistoriens mest sensationelle politiske comeback fra sit fangenskab på øen Elba.
Begivenheden jog virkelig en skræk i livet på alle de europæiske fyrster, som var samlet på kongressen i Wien for at inddæmme Frankrig og tegne kontinentets landegrænser om. Danmark havde været allieret med Frankrig, så Norge blev overført fra Danmark til Sverige. Prøjsen havde derimod været i krig med Napoleon og fik tildelt store dele af det nuværende vestlige Tyskland som belønning.
Napoleon havde opløst det såkaldte Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (som ifølge Voltaire hverken var helligt, romersk eller et rige) og i stedet dannet Rhinforbundet som en klientstat. Til erstatning herfor dannede Wienerkongressen Det tyske Forbund, en løs konføderation med to dominerende medlemmer, Prøjsen og Østrig. Man blev også enig om at oprette Det forenede kongerige Nederlandene som en bufferstat mellem Frankrig og Prøjsen. Luxembourg blev indrettet som et hertugdømme under Det tyske Forbund i personalunion med Nederlandene, dvs. med den nederlandske konge som hertug (lige som Holsten med den danske konge).
Undurraga er én af de chilenske vingårde der har et baskisk navn.
Baskisk blomstrer. Selv om man sagtens kan leve et helt liv i Danmark uden at høre sproget omtalt, så ér det der, klar til at springe frem fra skyggerne og svinge med baskerhuen. Man skal blot være opmærksom.
Pludselig kommer der en gammel Fort Durango kørende forbi udenfor. (Opkaldt efter Durango i Mexico som er opkaldt efter Durango i Baskerlandet.) Man henter en flaske chilensk vin op fra kælderen, og skænker måske ikke vingårdens svulstige, baskiske navn en tanke: Undurraga. I et filosofisk øjeblik holder man dog flasken op mod lyset og ser dens rødglødende silhuet. (Efter den franske politiker Étienne de Silhouette [1709–67] af baskisk afstamning – på uforfransket (syd)baskisk ville hans efternavn lyde Zuloeta, Stedet med de mange huler.) Man tænder for fjernsynet mens man lader den varme bayonneskinke køle af. (Bayonne, på baskisk Baiona, er den største by i Fransk Baskerland.) I tv-avisen fortælles der om uvejr i Biscayen (efter den baskiske provins Bizkaia) og om den politiske situation i Bolivia (opkaldt efter den sydamerikanske frihedskæmper Simón Bolívar, hvis familie stammede fra den lille baskiske landsby Bolibar eller ”Mølleengen”).
(Der har været en betydelig baskisk udvandring til Amerika (USA, Argentina, Chile), så der er en del (nord- og syd-) amerikanere der har et baskisk efternavn. I følge én beregning har mellem 10 og 20 % af Chiles befolkning et baskisk efternavn!)
– Kommer Peter til festen i morgen?
– Det er ikke godt at vide.
Hvorfor er det ikke godt at vide når afsender formentlig synes det kunne være rigtig godt at vide om Peter kommer til festen i morgen?
Opslag på Aarhus Universitet for næste Stand-Up Research, tors 4 marts, 13-15 i Nobelsalen
Spørgsmålet er lige blevet trukket op af hatten der er gået rundt blandt publikum og nu toner det frem på den store skærm. Fem sprogforskere, der ikke kendte spørgsmålet på forhånd, skal nu for åben skærm diskutere hvordan man kan nærme sig et svar. De er på slap line, er ikke enige og diskuterer livligt. Publikum har også deres mening som de gerne giver til kende. Sådan bliver de ved i flere timer. Fem ivrige sprogforskere med hver sin mening og et hundredtalligt videbegærligt og vidende publikum der intenst følger med. Måske når de et svar, måske ikke – det er ikke godt at vide; men spørgsmålet bliver belyst fra alle mulige (og umulige) vinkler. For sådan er forskning.
1. Begyndelsen
Det hele begyndte for snart 20 år siden. Jeg var dengang på Handelshøjskolen i Århus (der siden er omdøbt til ASB og er blevet en del af Aarhus Universitet). En dag gik jeg ned ad trappen sammen med nogle af mine 2. dels-studerende efter nogle undervisningstimer i grammatik. Snakken faldt på sprogforskning, og det kom tydeligvis som en stor overraskelse for de studerende at vi lærere faktisk også var forskere, og de spekulerede vist også lidt over hvad sprogforskning egentlig kunne være for noget. Hvordan kunne jeg forske i fransk grammatik når jeg ikke var franskmand? Det var en tankevækkende oplevelse.
Samme aften så jeg udsendelsen Hattenrundt i fjernsynet og det slog mig at her var konceptet der kunne vise de studerende hvad sprogforskning er. Jeg tænkte videre over ideen. Kunne man få sprogforskerne til at improvisere forskning for åben skærm, til at tænke højt foran et publikum og måske også af og til dumme sig? I begyndelsen var det ikke mange der turde og andre var skeptiske over for ideen; men det lykkedes mig at få samlet et lille hold der godt ville være med. Grunden til en succes var lagt, og i dag spørger kolleger lige frem om de må have lov at være med engang.
UNESCOs officielle plakat for den Internationale Modersmålsdag 2010
På søndag fejres den 11. internationale modersmålsdag verden over.
Den blev indstiftet af UNESCO i 1999 efter forslag af Bangladesh, og den blev lagt på den 21. februar som også er Bangladesh’ nationale sørgedag for ‘Sprogmartyrerne‘, de studerende som mistede livet under demonstrationerne i 1952 mod indførelsen af urdu som officielt sprog i Bangladesh – i stedet for bengalsk, som med over 200 mio mennesker er verdens sjettestørste sprog, og som Bangladesh nu lobbyer intenst for at få udnævnt til officielt FN-sprog.
Dagen fejres også i Danmark:
København, tors 18 feb, kl 17-19 Forbundet Kommunikation og Sprog
Hauser Plads 20, 3. sal, Kbh K
Foredrag v/ Ditte Laursen: Dansk og digitalt
Arr. Modersmål-Selskabet. Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser. Tilmelding her.
I et tidligere indlæg her i Sprogmuseet har jeg antydet, at ordet sprogsyn ligesom ordet menneskesyn har fordømmelsespotentiale. Betegnelsen opfandt jeg til lejligheden og den er vist selvforklarende.
Jeg overvejede derefter, om sammensatte ord, der ender på syn, i almindelighed har fordømmelsespotentiale. Jeg antog, at der midt i den opvarmede klimadebat kunne være nogen, der havde fundet på at sammensætte klima med syn for at have et nemt ord, som med positivt eller negativt fortegn kunne bruges til at karakterisere meningsfæller og modstandere med. Jeg googlede ordet klimasyn og fandt en enkelt forekomst. Efterfølgende har jeg kontrolleret mine antagelser ved en tilbundsgående googling af de pågældende ord. I det følgende gør jeg rede for resultaterne.
Til dem, der ikke orker at læse videre, vil jeg blot sige, at det ser ud til, at jeg havde ret.
Niels Davidsen-Nielsens sprogdebat- og -erindringsbog "Moders stemme - fars hammer" udkom på dansklærerforeningens forlag i forbindelse med hans afgang i 2009 efter seks år som formand for Dansk Sprrognævn
Da jeg i 1991 blev valgt ind i Dansk Sprognævn, var begrundelsen at jeg foruden at være ’velindsat’ i dansk sprog var ekspert i moderne engelsk. Allerede dengang stod det nemlig klart at dansk blev påvirket af engelsk, og at nævnet derfor nok burde forholde sig til denne udvikling. Det lå nu i luften at jeg med min engelskfaglige baggrund kunne vurdere om der var behov for et udspil fra Sprognævnet.
Blandt sprogfolk var den fremherskende holdning på det tidspunkt at det fornuftigste man kunne gøre, var at lade sproget passe sig selv, og altså ikke foretage sig noget. Sådan så jeg også nærmest selv på det, for selvom importen af ord fra engelsk var stor, var den dog betydelig mindre, mente jeg, end den ordeksport der tidligere havde fundet sted fra dansk til engelsk.
Det var jo heller ikke forkert. I en klassisk, formidlende og prisbelønnet bog fra 1906 –Growth and Structure of the English Language – havde den navnkundige engelskprofessor Otto Jespersen påvist at det engelske sprogs udvikling er kendetegnet ved at der oven på det angelsaksiske fundament blev bygget tre ’superstrukturer’: en skandinavisk (i vikingetiden), en fransk (efter den normanniske invasion i 1066) og en latinsk (i renæssancen). Da vikingerne huserede i England, var oldnordisk og oldengelsk nært beslægtede, og det var en væsentlig grund til at så mange skandinaviske ord kunne glide ubesværet ind i engelsk. Blandt dem kan nævnes stedordene they, them, their samt en masse andre helt almindelige hverdagsord, herunder navneord som husband, sky, skin, wing, root og udsagnsord som die, take, call, scrape og guess. På grund af dets tre superstrukturer er engelsk i ordforrådet i dag et blandingssprog, og det er da også blevet betegnet som et ’bastardmål’. Men som dets udbredelse i dag viser, har det jo på ingen måde svækket dets stilling.
Språkförsvaret är ett ideellt, partipolitiskt obundet nätverk. Språkförsvaret står språkpolitiskt på tre ben: 1) vi försvarar svenska språket, särskilt gentemot engelskans expansion; 2) vi förordar mångspråkighet och 3) mellannordisk språkförståelse. Vi strävar efter att uppnå största möjliga enighet kring dessa frågor.
Språkförsvarets logo
Språkförsvaret startade som privat hemsida redan 2002. Denna händelse i det fördolda uppmärksammades faktiskt i efterhand, 2007, av Tomasso M. Milani i en avhandling vid Stockholms universitet, i vilken han hävdade att detta var den ena signifikanta språkhändelsen i Sverige detta år – den andra var Fredrik Lindströms tv-serie ”Värsta språket”. Flera likasinnade anslöt sig successivt, men först under våren 2005 var vi tillräckligt många för att kunna bilda ett nätverk. Vi uppnådde en kritisk massa, som innebar att vår verksamhet kunde expandera.
Kort der sammenligner forekomsten af forskellige typer stød i dansk for 100 år siden med resultatet af kommnevalget 2009. (Stødkort: Nordisk Forskningsinstitut http://nfi.ku.dk/)
Kortet over borgmesterposterne fra kommunevalget 17. november virkede mærkeligt bekendt for os på Afdeling for Dialektforskning. Grænsen mellem venstreborgmestrene i vest og de socialdemokratiske borgmestre i øst viste sig at følge grænsen mellem de østjyske dialekter og de vestjyske dialekter forbløffende tæt. Kortet ovenfor viser udbredelsen af vestjysk stød, men omtrent på samme måde går grænsen mellem æ mand og manden og grænsen for det vestjyske genus-system hvor alle tællelige begreber er fælleskøn, fx en bord, en stol og ikke et bord og en stol. Kan der være en sammenhæng? Taler vi som vi stemmer?
Hvad er kollokationer? Ordet ser fremmed ud, og et oplagt sted at slå op er da også en fremmedordbog. Slår vi op i Gyldendals Fremmedordbog, kan vi læse at ordet betyder: ”særlig tit brugt sammenstilling af ord, fx en rislende kilde”. En anden god ordbog at ty til er Den Danske Ordbog. Den giver os følgende definition og eksempler: ”forbindelse af to eller flere ord der sædvanligvis optræder hyppigt sammen fx bære ansvaret eller vægtige argumenter.” Og i Den Store Danske kan vi læse denne definition:
kollokation, (af lat. collocatio, af collocare ’sammenstille, placere’, af con- og locus ’sted’), grammatisk betegnelse for leksikalsk sammenhæng i et syntagme, indført af den britiske sprogforsker J.R. Firth. Kollokation findes, hvor ord hyppigt optræder sammen, fx stærk sammen med ord som kaffe og argument og kraftig sammen med ord som vin og motor.
I filmen Avatar har heltene deres eget særlige sprog, na'vi. Her taler heltinden, høvdingedatteren Neytiri, med en plante. Na'vi blev skabt af lingvisten Paul Frommer. Der findes et interview med ham på P1s Sproglaboratoriet (dr.dk/p1/sproglaboratoriet). (pr-foto)
Oeri ta peyä fahew akewong ontu teya längu.
‘ Jeg har næsen fuld af hans fremmede stank’
Det er ikke pga historien man bør se Avatar, den er temmelig endimensionel, banal og moraliserende, indimellem direkte kedelig. Men filmen byder på et væld af visuelle og teknologiske effekter som nok i sig selv er en biograftur værd. Man får udleveret nogle briller så man kan se de tredimensionelle dybder i de sære dyr og planter og svævende klipper med vandfald, og det er altsammen forbavsende troværdigt. .
Med alle sine imponerende effekter har James Camerons film efter sigende kostet over halvanden milliard kroner at producere – sikke et beløb! – og i sådan et budget har der også været råd til at hyre en professionel sprogmand til at konstruere na’vi, det sprog filmens ædle blåhuder taler, når de ikke taler engelsk.
[Dette indlæg blev sendt i P1s Europaklip 31. januar 2009 og kan høres her.]
Makedonsk i Grækenlands nordligste provinser. Kortet viser sprogets livskraft (i 1993), ikke dets størrelse i forhold til andre sprog. Rød: sproget tales af alle aldersgrupper, både privat og offentligt. Lyserød/orange: sproget tales af folk over 30, børn har nogen forståelse af sproget. Gul: sproget tales kun af folk over 60, og mest privat. Stribet: sproget tales, men det er ukendt hvor flydende. Grå: ingen data. (Kort: Riki van Boeschoten)
Grækenland er lidt af et mirakelland: Det ligger på det religiøse og nationale kluddetæppe, som hedder Balkan – men er alligevel en etnisk homogen nationalstat.
Det påstår grækerne i hvert fald – men en del af landets egne borgere er uenige. Dé føler sig som etniske makedonere – men det er ikke nemt at være noget, som ens stat og medborgere insisterer på ikke findes.
Makedonere og grækere synes især i den senere tid generelt ikke særligt godt om hinanden. Grækerne har kæmpet imod, at Makedonien kalder sig Makedonien – for det hedder Grækenlands nordligste provins også. Grækerne siger, makedonerne vil bruge deres lands navn til at kræve områder af det, der i dag er Grækenland, lagt til den makedonske stat.
En fodboldkommentator fortæller om generaler, bananskud
og ambitionen om at nå ud til både fodboldnørder og neglerensende kvinder
Tipstjenesten kører i øjeblikket en tv-reklame for Oddset, hvor en yngre kvinde kun hører lyden fra en sportskommentator, mens hun renser negle. I de forskellige versioner studser hun over udtryk som for eksempel: ”Rafael klipper ham uden for feltet”. Via hendes forestilling ser man samtidig, hvordan en frisør rent faktisk klipper håret på en kunde inde på en fodboldbane, hvorefter en dyb mandestemme siger:
”Der er så meget, kvinder ikke forstår”.
Reklamen er egentlig ganske morsom, men hvis man tænker lidt over den, så tror da pokker, at kvinden undrer sig. For sportens og især fodboldens interne sprog er på mange måder mærkeligt.
Hvordan bliver et frispark for eksempel til, at en spiller ’klipper’ en anden?
Hvorfor er den centrale spiller på midtbanen så ofte ’en general’?
Perus indfødte sprog. Quechua er de orangebrune områder. Med små fire mio mennesker er det Perus største indfødte sprog, og med yderligere små fire mio i nabolandene er det også Sydamerikas største indfødte sprog. Det er det største indianersprog overhovedet. (Kort: formabiap.org)
Quechua er et sprog der tales af omkring otte millioner mennesker i Sydamerika. Alligevel mener UNESCO at det er et truet sprog. Kan det virkelig lade sig gøre at udrydde så stort et sprog?
I juli 2006 stod Hilaria Supa og María Sumire og skulle aflægge deres troskabsed som nyvalgte politikere i den peruanske kongres. Som de første nogensinde havde de anmodet om at gøre dette på quechua som er deres modersmål. Desværre stod de ikke over for en formand der anerkendte deres rettigheder. Deres erklæringer blev i flere omgange underkendt med den begrundelse at formanden ikke kunne vide hvad de havde sagt. Det endte med at de var nødt til at aflægge eden på spansk.
En undersøgelse foretaget ved Syddansk Universitet af 12.992 sprogvurderinger har vist at flere faktorer har indflydelse på børns dansksproglige udvikling allerede i treårsalderen. Rapporten kan findes i Center for Børnesprogs E-prints.
I nærværende artikel fokuseres på to faktorer, nemlig forældres uddannelse, og oprindelsesland. Den sidstnævnte faktor er i praksis det samme som tosprogethed. Der ses på hvor mange børn der har ”lav score” i sprogvurderingen og dermed ser ud til at have brug for sproglig indsats. ”Lav score” vil her (omtrentligt) sige at barnet scorer på højde med de 15% lavest scorende i et dansksprogligt normeringsstudie (under 15%-percentilen). Mere præcis metodebeskrivelse kan læses i Bleses (2009). Sprogvurderingerne så udelukkende på status i dansksproglig udvikling, så hvor intet andet er nævnt, refererer ”sprog” og ”sproglig” til dansk.
Figur 1. De 12.992 børn blev delt ind i grupper afhængig af forældrenes højest opnåede uddannelse; grafen angiver hvor mange børn i hver gruppe (i procent) der har lav score i den danske sprogvurdering (defineret efter de 15% lavest scorende i et normeringsstudie).
Forældres uddannelse
Der er en ret lineær sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og antallet af børn med lav score i dansk ifølge de 12.292 sprogvurderinger, se Figur 1. Uddannelsesniveau defineres her efter den højest opnåede uddannelse af en eller begge forældre.
I gruppen af børn hvis forældre har grundskolen som eneste uddannelse, er der 42% der har lav sprogscore; i gruppen af børn hvor mindst en af forældrene har en lang videregående uddannelse, er det kun 9% der har lav score. En lignende sammenhæng findes mellem børnenes (danske) sprog og forældrenes jobsituation.
Det er indlysende nødvendigt at fremtidig forskning undersøger hvordan disse sammenhænge opstår. Ellers kører den sociale arv videre i en ond cirkel: En svag sproglig udvikling i de tidlige år gør det nemlig meget sværere når børnene senere sidder på skolebænken og kæmper med at lære at læse. Svage læsere får en dårligere skolegang og får sværere ved at tage en uddannelse og få job. Det har så igen indflydelse når de selv får børn som skal lære sproget, og dermed er cirklen sluttet.
Så hvorfor opstår sammenhængen mellem forældres uddannelse og børnenes sprog?
Indskrifter i gravkammeret i kong Unas' (2375-2345 fv.) pyramide i Saqqara (Foto: Brooklyn Museum, 1900)
Hvad er sprogets funktion? Umiddelbart vil de fleste sikkert sige, at den er at beskrive virkeligheden, så vi kan videregive oplysninger og vurderinger til hinanden. Denne grundopfattelse har man formaliseret i den såkaldte korrespondensteori, der vurderer et udsagns sandhedsværdi på, om der er overensstemmelse mellem udsagnets indhold og virkeligheden. Ifølge denne tankegang kan man altså afgøre ethvert udsagns sandhedsværdi på samme måde, som når vi kigger ud ad vinduet for at afgøre, om det er sandt, hvis nogen har sagt ”Det sner!”.
Samtidig er der dog også en række andre anvendelser af sproget, hvor det virkeligheds-beskrivende aspekt er sekundært eller helt fraværende. Når man under et måltid siger ”Kan du nå saltet?” er det sjældent, fordi man prøver at komme frem til en præcis beskrivelse af de rumlige forhold mellem den tiltalte og en bestemt genstand på bordet, men derimod en høflig måde at opfordre vedkommende til en bestemt handling, nemlig at række én saltet. Herved bliver talehandlingen i realiteten en måde at skaffe sig saltet på som alternativ til f.eks. at rejse sig og hente det selv.
Indien består pt af 28 delstater og syv "territorier". Med 438 indfødte sprog (ifølge ethnologue.org) er landet nr 4 på verdensranglisten, efter Papua Niugini (830), Indonesien (719) og Nigeria (514).
Indien er på det sproglige område et af verdens mest forskelligartede og opsplittede lande. Der eksisterer således ikke noget ’indisk’ fællesprog, som kan forene hele befolkningen. Derimod findes i dag en snes forskellige officielt anerkendte sprog og et utal af mindre udbredte sprog og dialekter.
Sproglige forskelle har også spillet en stor rolle for både den politiske opbygning af landet og for den måde de politiske partier organiserer sig inden for det demokratiske system, som har kendetegnet Indien siden uafhængigheden fra briterne i 1947. Allerede før Indien blev selvstændigt havde uafhængighedsbevægelsen, Den Indiske Nationalkongres, internt organiseret sig i sprogligt homogene enheder, og det var bevægelsens erklærede politik, at det selvstændige Indien skulle opbygges omkring sprogligt nogenlunde homogene provinser.
Urdu-udgaven af Stig Dalagers roman om H.C. Andersen: "Nelaahat mein Safar" (Rejse i blåt, 2004)
Mine to romaner “Rejse i blåt” og “To dage i juli” er som de første danske romaner nogensinde oversat til urdu, et sprog jeg ikke har noget forhold til, men som er smukt, nærmest kalligrafisk i sin opsætning, og som læses fra højre imod venstre. Det indebærer, at de to hardbackbøger på urdu holdes omvendt i forhold til en dansk bog og at det, der normalt vil være bagsiden på en dansk bog, er forsiden på en bog, skrevet med urduskrift.
Urdu er officielt sprog i Pakistan, ved siden af engelsk, og det er verdens tyvendestørste sprog. Det er nært beslægtet med hindi, men skrives i modsætning til det med det arabiske alfabet. Med baggrund i sprogets størrelse og de over hundrede millioner, der taler og skriver det, så har f.eks. BBC deres egne urdu-sprogrammer, hvor den ene af mine to nævnte romaner “Rejse i blåt” (en roman om H.C. Andersen, på urdu: “Nelaahat mein Safar”) også blev omtalt og meget positivt kommenteret ligesom den også er blevet anmeldt positivt og sine steder omfattende i urdusprogede aviser og tidsskrifter.
En stadig større del af de tekster som offentliggøres og læses på internettet, er skrevet af ikkeprofessionelle skribenter, og tekster af professionelle og ikkeprofessionelle optræder mellem hinanden.
I forhold til skriftsproget repræsenterer denne udvikling en helt ny situation. Tidligere kunne almindelige mennesker ikke i samme omfang læse andre almindelige menneskers tekster. Massemediernes massepublicerede tekster var skrevet af folk som levede af at skrive, men nu kan alle læse hvad alle skriver. I stedet for massemedier har vi fået en masse medier, og de ændrede skribentmønstre som dette fører med sig, får konsekvenser for den måde dansk skriftsprog kommer til at udvikle sig på.
Hvert øjeblik kommer der nye tekster på internettet, mængden af tekster vokser eksponentielt, blogindlæg, wikies, statusopdateringer på Facebook, artikler i avisernes elektroniske arkiver, nye hjemmesidetekster – alle mulige slags tekster.
Bartolomé de las Casas (1484-1566), spansk biskop i Mexico, negerslaveriets 'opfinder' og senere kritiker
Da Columbus i julemåneden 1492 nåede frem til den ø han kaldte Lille Spanien, Hispaniola på latin, blev han alt for venligt modtaget af landets indfødte befolkning, taino-indianerne. Kun få årtier senere var de fleste af dem omkommet af det hårde slavearbejde de spanske kolonister tvang dem til. Nyindførte sygdomme hjalp også godt med. Den første koppeepidemi brød ud i 1507, femten år efter spaniernes ankomst.
Indianernes uhyrlige lidelser vakte biskop Bartolomé de las Casas’ medlidenhed, og han udvirkede kong Ferdinand den Katolskes tilladelse til at skibe der anløb de nye spanske kolonier i Vestindien, kunne medbringe slaver fra Vestafrika, der ligefrem blev kaldt Slavekysten, i dag landene Benin, Togo og Ghana.
Las Casas var ikke motiveret af ondskab eller profithunger, tværtimod, det var kristen næstekærlighed der drev ham. Afrikanere var nemlig meget mere hårdføre end indianere, og derfor kunne de også tåle langt mere umenneskelige arbejdsvilkår i minerne og plantagerne. De var også meget mere tykhudede og tykhovedede end indianere, og derfor led de heller ikke så meget ved lidelserne.
I kampen om forbrugernes loyalitet må virksomheder træde nye stier for at tilbyde meningsfulde brandoplevelser. I dag tænkes lydbranding oftest situationsbestemt i reklamekampagner. Det giver en kortsigtet værdi, da lyden vil ændre sig med skiftende kampagner. Lydbranding kan dog bruges til at skabe langsigtet værdi for virksomheden i opbygningen af brandet og hvor lyden bruges til at skabe genkendelighed og tilhørsforhold for forbrugerne.
Den 4. januar 2010 vågnede jeg op om morgenen og var sprogforsker. Det kunne jeg læse i aviserne, at jeg var, og så måtte det jo det være sandt, eller hvad?
Det hele begyndte en dag i begyndelsen af december. Jeg sad ved computeren og forsøgte at gøre min fremtidsroman om Medea Olsen færdig, og som så ofte kunne jeg ikke rigtigt finde på noget at skrive. Tankerne vandrede.
De foregående dage havde jeg lagt mærke til, at forskellige mennesker, der blev udspurgt om det ene eller det andet i fjernsynet, alle sagde, at de var optaget af noget. Hvis jeg anstrenger mig, kan jeg huske helt tilbage til tiden omkring afslutningen af den spanske borgerkrig, og jeg mener bestemt ikke, at man sagde “optaget af” i hver anden sætning dengang. Jeg mindes ikke, at jeg har hørt Stauning sige det.
Lt. Worf, en tam klingon fra Star Trek. Her ved årsskiftet indledte DR HD en kavalkade med 10 af de 11 Star Trek-spillefilm. De bliver vist lørdage kl 20.50. Foreløbig er to af filmene sendt, nr 7 og 8. og hele serien slutter 6. marts med film nr 6 i serien. (Pr-foto)
De har valker af horn/kitin/ben i panden, og længere nede ad kroppen er der også andre fysiske mindelser om deres krebsdyrforfædre. Alligevel kan de få børn med mennesker. Engelsk kan de også tale, men egentlig har de deres eget sprog.
Klingonerne er nogle aliens vi først kom i kontakt med i 2151. I begyndelsen var der krig, men nu samarbejder vi heldigvis. Nødtvunget har de måttet bøje sig for vores fredelige værdier.
Vi befinder os i science fiction-universet Star Trek, den største medieproduktion nogensinde. Siden 1967 er der lavet seks tv-serier på i alt 726 afsnit, 11 spillefilm (nummer 12 ventes om to år), talrige computer- og videospil, mængder af tegneserier, flere hundrede romaner og noveller og et oplevelsescenter i Las Vegas. Det er lukket for tiden, men bebudes genåbnet senere i år.
Klingonsk
Klingonernes sprog lyder hårdt, brysk, brutalt, aggressivt, krigerisk. Det afspejler deres mandighed og racepræg. De har de sædvanlige fem vokaler, men så har de konsonanter og konsonantgrupper som ikke bare ikke forekommer i engelsk, de lyder direkte fremmedartede. Et eksempel er deres selvnavn, klingon. Det gengiver en engelsk accentudtale af det rigtige thlIngan. Og forresten er g’et stumt. ‘Klingon’ udtales som dansk ‘klingren’. Læs mere…
Hans Degns indlæg om politiske klicheer fik mig til at gentænke klicheen som sprogpsykologisk fænomen. Artiklen er en fristil om klicheer med udgangspunkt i Erik Hansens gamle artikel.
Erik Hansens artikel “Den sproglige kliché” En studie i pragmatisk stilistik” i Danske studier 1979, s. 5-23 er svær at bruge, fordi den er usammenhængende. Jeg vil her prøve at belyse, hvordan det går til, det forholder sig sådan. Den overordnede usammenhæng i artiklen, som jeg her vil belyse, skyldes, efter skøn, en overordentlig passion for detaljer fra Hansens side.
[Dette indlæg blev sendt i P1s Europaklip 2. august 2008 og kan høres her.]
Det Osmanniske Imperiums største udstrækning i Europa er en almindelig måde at definere Balkan på (Kort: Cambridge Modern History Atlas, 1912)
I Vesteuropa opfatter mange Balkan som ’et uciviliseret sted’ – og det er en stereotypisk forestilling, som støttes fra højeste sted.
Blandt andre Frankrigs præsident og Englands premierminister forklarede krigen i Bosnien i 90′erne med, at på Balkan hersker, citat, ”et ældgammelt etnisk had”. Og den franske præsident sagde, at Balkan er et ”stamme-Europa”.
Det er klart, at når omverden ser negativt og nedladende på Balkan, får folk, som bor der, lyst til at glemme, hvor de kommer fra.
I lande som Serbien, Makedonien, Bosnien, Albanien, Grækenland og Bulgarien har man opgivet direkte at benægte sin balkan-identitet – men i Kroatien, Slovenien, Ungarn og Rumænien hævder mange mennesker, at grænsen til Balkan går lige syd eller syd-øst for deres land. Flere lande prøvede efter omvæltningerne i 1989-90 at redefinere deres ’nationale identitet’ til ikke at omfatte ’Balkan’.
Dengang hed det nye politiske projekt euroatlantisk integration. Dét betød, at man ville være medlem af EU og af Nato – og da folk i de vestlige Nato- og EU-lande så nogle stærkt negative billeder for sig, når de hørte ordet ’Balkan’, så var det vigtigt at overbevise dem om, at ens land ikke var ’et balkanland’.
Den japanske kortdigtform haiku har siden slutningen af 1800-tallet fascineret mange vestlige digtere, som har forsøgt at oversætte, gendigte eller efterligne den.
De store haikudigtere
De 17 stavelser, der udgør et haiku-digt var oprindelig en indledning til et længere digt, men udviklede sig efterhånden til en selvstændig genre, og digteren Matsuo Bashoo (1644-1694) får ofte æren af at være den første egentlige haikumester. Specielt i værket Oku no hosomichi (Eng.: The Narrow Road to the Deep North), da.:Den snævre vej til vildsomme egne) der er en løst struktureret rejsedagbog spækket med de haiku, Bashoo blev inspireret til undervejs. Bashoo havde studeret både kinesisk og japansk poesi men bestræbte sig på at leve et ureflekteret liv med en simpel og direkte tilgang til verden. Selv sagde han, at han tilstræbte karumi (lethed) i sit liv.
古池や furuike ya Se, en gammel dam
蛙飛び込む kawazu tobikomu en frø springer
水の音 mizu no oto plask
春なれや haru nare ya Mon det er forår?
名もなき山の na mo naki yama no Et navnløst bjerg
薄霞 usugasumi hyllet i en let dis
Vi er ikke mere end 4.000 mennesker. Vi er det sidste indoeuropæiske folk der stadig eksisterer, der har beholdt deres før-islamiske religion. Kalashaerne lever i Hindukush-bjergene i det vestlige Himalaya, i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan.
Jeg er involveret i projekter vedrørende alfabetisering af truede sprog, og jeg laver dokumentarfilm. Derudover er jeg aktivist for indfødte kulturer som kalasha. Jeg har en kandidatuddannelse i menneskerettigheder.
Jeg er inviteret til Danmark af Svend Castenfeldt, som arbejder på publikationen af tredje del af Halfdan Siigers værk om kalasha, og jeg er en af redaktørerne.
“Jeg er uenig i det, De siger, men jeg vil til min død forsvare Deres ret til at sige det.”
Evelyn Beatrice Hall på vegne af Voltaire
Jeg kan ikke helt huske datoen, men jeg kan godt huske hvor det var jeg mødte ham. Det var i en boghandel i Amsterdam hvor man solgte bøger på spansk, for mere end 10 år siden. Han holdt et foredrag om baskisk børnelitteratur. Jeg læste den gang baskisk som bifag. Min professor, den nu afdøde Rudolf de Rijk fra Leiden Universitet, og hans kone, var der også, og selvfølgelig mange andre.
Foredragsholderen var Joan Mari Torrealdai, redaktør af et baskisksproget tidsskrift Jakin (”Vide, Viden”). I tidsskriftet skrev de mest om litteratur og videnskab. Torrealdai var en meget venlig, rimelig og beskeden mand, ikke en mand man skulle frygte noget som helst fra. Han har bl.a. lavet en bibliografi over baskisk litteratur. Og han har nu været medlem af det baskiske Videnskabelige Akademi, Euskaltzaindia, i en periode. Han har studeret teologi, samfundsvidenskab og informationsvidenskab.
Men den spanske stat er åbenbart bange for ham. Han er lige nu i retten hvor der kræves 14 års fængselsstraf mod ham. Hvad har han så gjort? Han var i 2003 redaktør af det eneste dagblad som kun skrev på baskisk.
I kvantitativ lingvistik analyserer man tekster ved at optælle, hvor hyppigt udvalgte ord og vendinger forekommer. Af de indsamlede tal forsøger man så at drage konklusioner ved brug af mere eller mindre avancerede statistiske metoder.
Kvantitativ lingvistik var selvsagt en træg affære før computernes tid, men nu er det helt anderledes. Enhver, der har en computer med netforbindelse, kan nu ganske let udføre kvantitativ lingvistik, endda uden brug af specielle programmer. Der er enorme mængder af tekster af alle slags på nettet, og det mest udbredte af alle søgeprogrammer, Google, kan finde og tælle de tekster, som bestemte ord og vendinger forekommer i. Det gælder blot om at stille et veldefineret spørgsmål og gå i gang. Lad os prøve.
Vi stiller spørgsmålet: Er alle politiske partier lige slemme til at bruge klichéer?
En ny kortlægning af danske efternavne viser at danskerne ikke har flyttet så meget rundt i landet de seneste ca. 150 år som undertegnede troede. Da de danske sen-efternavne, som vi kender dem i dag, blev dannet i løbet af 1800-tallet, var visse af de mandsnavne efternavnene blev dannet til, nemlig særligt udbredte i bestemte områder. Stikprøver viser at de sen-efternavne som er dannet til disse regionalt udbredte mandsnavne, stadig den dag i dag findes i de områder hvor fornavnene fandtes i 1800-tallet.
At tage hånd om sproget var det glade julebudskab fra MF, kulturordfører for Socialdemokraterne Mogens Jensen, i hans elektroniske nyhedsbrev Kulturnyt den 22. december 2009.
I hvilken anledning er Mogens Jensen i julehumør? Julehumøret kunne blandt andet tilskrives resultatet af den forespørgselsdebat til videnskabsminister Helge Sander, der blev gennemført i Folketinget den 10. december 2009. Mogens Jensen skrev bl.a.:
”Ka’ veste flyde? Ka’ jakker!” – de unge medlemmer af Hobro Roklub var klædt på til efterfølgende vandgang, da de var tilskuere til navngivningen af klubbens fire nye fartøjer. (Tekst og foto: Sparekassen Hobro)
Da jeg læste artiklen om palindromer, kom jeg i tanke om den ordleg (man kan eventuelt kalde den et ordspil) der går ud på at stille et spørgsmål som skal besvares med et spørgsmål. Jeg ved ikke om legen hedder noget, men der er bestemte sproglige regler som skal overholdes for at spørgsmålet – og spørgsmålet til det – er gyldigt.
Ka’ veste flyde? – Ka’ jakker!
Det er en af de kendte. Man kan sådan set godt sætte udråbstegn efter det “besvarende” spørgsmål (der vel er noget andet end et retorisk spørgsmål).
Danske politikere taler pænt til hinanden. En påstand der øjensynligt er provokerende for mange journalister, politikere og såkaldt almindelige danskere. Ikke desto mindre er den min, og jeg mener at have belæg for den i min ph.d.-afhandling, som rummer en omfattende indholdsanalyse af partiernes kampagneudsagn i forbindelse med valg til Folketinget.
Berlingske Tidende kunne den 15. december fortælle, at 60 procent af befolkningen ifølge en ny Gallup-måling mener, at den politiske tone er blevet hårdere gennem de seneste ti år. Samtidig foretog avisen en politiker-voxpop med de prominente politikere Villy Søvndal, Pia Kjærsgaard og Niels Helveg Petersen, ligesom avisen indhentede en kommentar hos den tidligere spindoktor Niels Krause-Kjær. Alle fire var enige med borgerne i, at det politiske klima for tiden går mere i retning af en istid end en global opvarmning – se også kapitel 8 i bogen Teflon & bullshit. Hvad er så op og ned?
Skaberen af esperanto, L.L. Zamenhof (1859-1917), fejres i dag, 15. december, på sin 150 års fødselsdag. (Foto: Wikimedia)
I sommeren 1909 blev der arrangeret international esperantokongres i Barcelona. Blandt deltagerne var en del jernbanefolk, som i løbet af ugen fandt sammen og blev enige om at gøre noget for at udbrede kendskabet til det dengang 22 år gamle sprog. Allerede på det tidspunkt eksisterede der flere fag- og interessegrupper i verdensesperantosamfundet, og esperantoarbejdet i jernbanesammenhæng har altid været præget af først og fremmest det faglige.
Et andet aspekt var ’det internationale moment i arbejdet’. Jernbanefolk har altid haft gode muligheder (i forhold til deres sociale placering i samfundet, især før i tiden) for at rejse og møde nye folk og kulturer – og har brugt disse muligheder.
9. september samme år stiftede disse mennesker en international forening for esperantotalende jernbanefolk, og allerede året efter udkom det første jernbanefaglige esperantoblad.
Et eksempel på marketingsstrategiernes betydning for litteraturens emballager. George Orwells 1984, skrevet i 1948, men her i halvtredserforklædning solgt som pulp med “Forbidden Love .… Fear .... Betrayal”.
Slår man op i netleksikonnet thefreedictionary.com forklares ordet ”bestsellerism” blot som, at en bog befinder sig på bestseller-listen. Men tilsyneladende er der uden for ordbøgerne andre betydninger, der har gjort bestsellerisme til et negativt ladet buzzword i mediedebatten, der passer ind i skrækvisionen om overvågningssamfundet. For ordet dukker som regel op sammen med en kritik af den liberalisering af det danske bogmarked, der har ophævet – ikke bare de faste bogpriser over en flerårig periode – men også boghandlernes monopol på bogsalget.
Alligevel er heller ikke det nok til at forklare bestsellerismen, der kort fortalt blot er en ny form for monopol og som snarere skyldes umærkelige mekanismer eller dovenskab i mediekredsløbet. En yderligere del af årsagen kunne være, at der er sket en holdningsmæssig glidning fra at modstille kvalitet og kommercielle egenskaber over mod at vurdere kunstneriske produkter som gode – blot fordi de sælger. Noget lignende har kunnet iagttages inden for kunstmarkedet, hvor samtidskunst som noget nyt fra midten af 1980’erne blev solgt til rekordhøje priser på kunstauktioner.
Herta Müller modtager Nobels litteraturpris i Stockholm i dag. (Foto: Wikimedia)
Herta Müller
Herta Müller blev født i 1953 i det vestlige Rumænien som del af en dengang forfulgt minoritet, det tysksprogede mindretal, som i 1930 havde udgjort over 4 % af den rumænske befolkning (750.000 af 18,3 millioner), men allerede da var svundet betydeligt ind p.g.a. udvandring, tvangsdeportation, krigstjeneste og overgreb mellem 1930 og 1953. Hendes mor tilbragte år som tvangsdeporteret i Ukraine, hendes far var som mange andre blevet rekrutteret til Waffen-SS.
Selv lykkedes det hende i 1980erne at emigrere til Vesttyskland, som i 1978 havde indgået en aftale med Rumænien om en gradvis udvandring af det tysksprogede mindretal fra landet, som efter planerne skulle have været afsluttet i 2007. For Herta Müller var det hendes konflikt med regimet, som var afgørende for hendes emigration, for de fleste ønsket om en forbedring af deres levevilkår, for diktator Ceauşescu ønsket om en fuldstændig romanisering af landet. Læs mere…
For et par uger siden holdt en stor del af det samlede danske tyskmiljø en konference ved navn TyskNu på KUA. Konferencen havde deltagere fra hele uddannelsessystemet, fra Folkeskole til Universitet, fra forskningsmiljøerne, fra erhvervslivet og fra det politiske miljø. Konferencen var arrangeret af tyskmiljøerne på Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Copenhagen Business School og udsprang af en fælles bekymring for faget tysk i Danmark.
For det er næppe nogen overdrivelse, at tyskfaget overalt i uddannelsessystemet oplever stadig sværere betingelser. Selv om tysk i offentligheden er blevet mere acceptabelt og i nogle miljøer næsten hipt og trendy, som flere af deltagerne var inde på, så oplever de fagmiljøer, der burde profitere af denne udvikling paradoksalt nok stadig færre ansøgere til studiepladserne og en endnu mere markant nedskæring i den bestand af lærere og forskere, der skulle sikre miljøernes overlevelse og fagniveau. Der er med andre ord tale om en erodering af faget.
Georgetown-eskperimentet 1954. Et af de første forsøg med maskinoversættelse mellem russisk og engelsk. Maskinen "kunne" 250 ord og 6 grammatiske regler.
En gammel drøm, automatisk oversættelse, det at kunne oversætte sine egne og andres tekster med et enkelt museklik, er efterhånden ved at gå i opfyldelse. Hvem kunne ikke tænke sig at få lavet sine lektier af en automat, at læse en engelsk eller svensk brugsanvisning på dansk og at slippe for besværlige ordbogsopslag ét-ord-ad-gangen.
Som projekt har maskinoversættelse (MT) faktisk en del år på bagen, oprindeligt motiveret af efterretningsmæssige interesser under den kolde krig, ikke mindst med det formål at sætte en engelsktalende person i stand til hurtigt at kunne screene store tekstmængder på sprog som russisk, japansk eller koreansk, gerne i forbindelse med andre sprogteknologiske redskaber som information extraction (IE) og text summarisation.
MT-forskningen har været igennem flere faser af entusiastisk offentlig støtte skiftende med en klippefast overbevisning om at projektet aldrig vil kunne realiseres, og udviklingen er igennem tiden blevet præget af en række teknologiske paradigmer, herunder ord-for-ord tilgangen, generativ syntaks, neuronale netværk, kunstig intelligens, hukommelsesbaseret oversættelse, probabilistisk korpusbaseret oversættelse o.a.
Ud fra et brugersynspunkt kan man i dag skelne mellem machine translation (MT) og computer assisted translation (CAT). Læs mere…
“Ja til sprog”s konference 20. nov 09 på Christiansborg
(Foto: Jørgen Christian Wind Nielsen)
Tallet 5 må være et lykketal for Netværket Ja til sprog. Netværket blev i forsommeren stiftet på 5 indsatsområder:
Vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed
Vi skal være bedre til engelsk
Engelsk er en selvfølge, men langt fra nok
Tosproglighed er en ressource, som skal anerkendes
Interessen for sprog skal sprudle blandt børn og voksne
På konferencen i den smukke Fællessalen på Christiansborg den 20. november blev lanceret fem nye politikområder, der skal udgøre intet mindre end grundstammen i fremtidens sprogstrategi:
Den palindromitisramte Krister opstod i 1995 under matematikforelæsningerne på Aarhus Universitet. Han har tidligere optrådt i studenterbladet Mads Føk og i to undergrundsalbums. Nu har forlaget politisk revy udgivet et album med Krister på 96 sider.
I anledning af udgivelsen af ”Seks nøgne sirener i seng ønskes”, Kristian Pedersen og undertegnedes tegneserie om Krister, der altid taler i palindromer, har Sprogmuseets redaktør bedt os om at fortælle lidt om palindromer og hvordan Krister-historierne bliver til.
Et palindrom er et ord eller en sætning, der staves ens forfra og bagfra. Mange kender nok palindromet
En af dem der red med fane.
Desuden er der klassikere som regninger samt navnene Otto, Ebbe og Anna. Der er også et indisk sprog, der hedder malayalam. Dansk byder altså naturligt på ord og sætninger, der staves ens forfra og bagfra.
Verdenshavenes vandstand stiger. Det skyldes som bekendt dels at den globale opvarmning smelter verdens is, dels at vand fylder mere jo varmere det bliver. Nogle steder kan de allerede mærke det skvulpe. Gangesdeltaet i Bangladesh, fx, og små flade ølande som Maldiverne. Og stillehavslandene Tuvalu og Kiribati er også ved at forsvinde.
[Dette indlæg blev sendt i P1s Panorama 17. september 2009 og kan høres her. Varer 14:49]
Ternopil er på størrelse med Århus og ligger i Galicien i det vestlige Ukraine
TerNOpil er en by i Ukraine – men IKKE den, hvor et atomkraftværk i 1986 skabte en katastrofe. Dén by hedder TjerNObyl – og begynder altså med lyden ’tje’ og ikke ’te’.
Det kan lyde spidsfindigt, men den lille forskel er vigtig – det véd en russer, som har boet begge steder.
I det hele taget er små sproglige forskelle afgørende, mener hun. Og det er to ukrainske kvinder, der også bor i den vest-ukrainske by Ternopil – og den ukrainske regering – enige i.
Ternopil ligger tre timer i tog øst for den største by i det vestlige Ukraine, Lviv. En af 200.000 indbyggere store Ternopils mest velholdte bygninger er stationen, som med sin stuk, sine pastelfarver og sin højloftethed fortæller, at det ikke er SÅ længe siden, Ternopil – i dag en provinsby i et land, de fleste i bedste fald ser som den alleryderste provins af Europa – at Ternopil var en selvfølgelig del af Centraleuropa.
- Mor, hvorfor står manden og piller ved sig selv ved automaten??
- Bare rolig skat, det er bare en fransk turist …
Denne fiktive dialog mellem mor og forundret barn kunne sagtens være virkelighed, hvis man nu var en etsproget (eller var det tosproget ifølge Folkeskolelovens §4a?) fransk turist og fulgte anvisningerne i de nye århusianske bussers betalingsautomater bogstaveligt.
IKEA-kataloget betegnes som verdens største kommercielle tryksag. Det udgives på 24 sprog, distribueres til 198 millioner husstande i 38 lande og læses af ca. 400 millioner mennesker. Det danske katalog trykkes i 1.995.000 eksemplarer. Det første IKEA-katalog udkom i 1951.
Det har vakt stor furore rundt om i verden, at IKEA har skiftet font fra en elegant, modernistisk Futura af eget tilsnit til den allestedsnærværende, lidt plumpe Verdana. Alene på www.typophile.com er der nu 192 indlæg om emnet. I Danmark opfordrer Oskars blog folk til at melde sig til gruppen “Stop IKEA going Verdana” på Facebook, og han er ikke den eneste.
Hvorfor hidse sig sådan op over en sølle font? Kan den ene ikke være lige så god som den anden? Jo, og kan det ikke også være lige meget, om man har cowboybukser eller nederdel på? Moonboots eller højhælede sko? Bobbet hår eller skinheadfrisure?
En af sommerens berigende læseoplevelser fik jeg da jeg læste artikelsamlingen Dialektforskning i 100 år. Udgivet af Afdeling for Dialektforskning ved Københavns Universitet i anledning af afdelingens 100 års jubilæum i foråret 2009.
Foruden artikler af 13 sprogforskere indeholder bogen også bl.a. et interview og sammenfatninger (på dansk og på engelsk). Forsiden er prydet af historiske klip som peger på bogens indhold. Den nysgerrige læser kan læse resumeer på dansk her.
Få fat i bogen, og bliv klogere på dansk talesprogsforskning, dansk talesprog og danske dialekter.
I min anmeldelse har jeg af pladshensyn valgt at fokusere på nogle udvalgte artikler. Men en længere version af anmeldelsen hvor jeg behandler alle bogens bidrag, bliver bragt i NyS 38 (Nydanske Studier & Almen Kommunikationsteori) i foråret 2010. De artikler jeg har valgt at omtale, er dels bidrag som indeholder analyser som viser hvor stor og tydelig den sproglige variation er i Danmark, dels bidrag som indeholder nytænkning og hvor de to kerneområder ved Afdeling for Dialektforskning mødes, nemlig dialektforskningen og sociolingvistikken.
0 kommentarer 
