SPROGMUSEET

Israel har tre officielle sprog ifølge engelsk lovgivning i Palæstina fra 1922: Engelsk, arabisk og hebraisk. Da de jødiske indvandrere til Palæstina og Israel alle talte et andet sprog ved ankomsten end hebraisk, er antallet af talte sprog meget stort. Den største sprogbrugergruppe er hebraisk. Ifølge Ethnologue taler 4,8 mio. israelere hebraisk og omkring 1,3 mio. arabisk (flere former) og 100.000 engelsk.

Tysktalende med kendskab til dansk har tit oplevelsen af at dansk optager flere anglicismer, altså lån fra engelsk, end tysk gør. Flere forhold peger dog på at det snarere kunne forholde sig modsat. Men der er mange metodiske vanskeligheder forbundet med at vurdere den slags generelle påstande.

I forbindelse med valgkampen til folketinget i efteråret 2011 gjorde den radikale folketingskandidat, nu folketingsmedlem, Sofie Carsten Nielsen, sig til talskvinde for engelsk på alle universiteter. Hun bekymrede sig om vanskeligheden ved at kunne tiltrække udenlandske forskere til Danmark, når det hele ikke foregår på engelsk, om det store besvær for universiteterne med at oversætte hjemmesider m.v. til engelsk, og om at mange studerende vælger ikke at studere på engelsk.

Hvert år på denne tid tales og skrives der om nytårsfortsætter, og for hvert nytårsfortsæt er der vel 2-3 sprogrøgtere der ikke undlader at gøre opmærksom på at det altså hedder nytårsforsæt – uden det midterste t. Det sure budskab er at ordet kommer af at man sætter sig noget for, og derfor er der tale om et forsæt.

Known to its speakers as di lanshi (= the language), Berbice Dutch of Guyana is officially extinct, after the death of its last fluent speakers, Albertha Bell and Arnold King, a few years ago. The language is of special interest because of its African linkages. A third of the vocabulary comes from a group of languages spoken in the Southeastern Nigeria.

Overskriften demonstrerer emnet. Z er ikke et hvilket som helst bogstav. Det er magisk som en rune, dets umiddelbare grafiske udtryk er stærkt, og det er livskraftigt i et alfabet, hvor det er overflødigt som lydtegn. Blandt unge er det i færd med at fortrænge s’et.

Margaret J. Blake skrev en article i 2007 om nisse-engelsk, som never remained publiceret. She kaldte her study, which she skrev in English, Just what I skut til to say! A description and analysis of NisseEngelsk, a Danish-English Mixed Language. Det er et meget scholarly værk, which toke her three kvart year to skrive.

The daily Christmas TVprogram The Julekalender, originally produced in 1991, has become tradition, and is shown again this winter. They speak a mixture of Jutish dialect and English. Such mixed languages do exist, but this one is invented for entertaiment purposes only. Still it has been the subject of thorough scientific scrutiny.

Zipf er hidtil blevet nævnt én gang i Sprogmuseet. Det er ikke meget i betragtning af, at Zipf er en af sprogforskningens hjørnestene. Det drejer sig om det kvantitative hjørne; det hjørne, der er penge i.

I talesproget laver vi som udgangspunkt en kopi af grundleddet, med mindre den person/ting, vi taler om, er tidligere nævnt i samtalen eller givet af situationen. Kopierne fungerer altså ikke bare som gentagelser men markerer, at det, der blev sagt inden kopien, er nyt eller uventet i samtalen.

1. Ole kom for sent, fordi han ikke kunne finde sin taske.
2. Ole kom for sent, fordi han kunne ikke finde sin taske.
Hvis du synes, der er noget galt, når du læser sætning 2, er du ikke helt ved siden af. Hvis du engang har skrevet denne sætning i dit stilehæfte, har du nok fået det tilbage med en rød streg under. Hvad er der i vejen med sætning 2, kan du spørge.

I det danske skriftsprog kan ordet hvad kun skrives på én måde – h-v-a-d. Men der findes reelt fire forskellige udtaler af ordet – og der er faktisk overraskende faste mønstre i, hvornår du bruger hvad. De fire typer er: hva’, der udtales med et kort Hansen-a; hvar, som udtales med et kort Larsen-a; hvad, som udtales med blødt d; og til sidst hva’:, der udtales med et langtrukkent Hansen-a.

Du kender den. Du hører den hele tiden, men tænker ikke over den. Når du kommer til at tænke over den, kan du nogle gange helt glemme at lytte til resten. Den lille lyd med de mange stavemåder – heraf en af de mest brugte, øh. Men ved du hvad øh betyder?

De fleste beskrivelser af dansk er kraftigt dominerede af skriftsproget. Men en nok så fin sprogfornemmelse er ikke nok når man skal beskrive talesprogets grammatik. Der findes masser af talesprogsgrammatik som man kun kan opdage ved at lytte til og kigge på udskrifter af autentisk dagligdags talesprog.

Mobiltelefonens inntreden har fått store konsekvenser i Afrika, kanskje enda større enn ellers i verden, og kontinentet har for øyeblikket verdens raskeste økning i mobilbruk. Konsekvensene er ikke bare økonomiske og sosiale, men også språklige. Og mens ”SMS-språk” ofte blir sett på som en trussel mot skriftspråket, ser tekstmeldinger ut til å kunne føre til en ny vår for afrikanske språk som skriftspråk.

I starten af 1930’erne blev Tjukotka sammen med det øvrige Sibirien lukket for vesterlændinge, også vestlige etnografer. Den eskimoiske befolkning blev således afskåret fra omverden (og deres slægtninge i Alaska) – en isolation som fortsatte indtil slutningen af 1980’erne, hvor Tjukotka i takt med glasnost blev genåbnet for den vestlige verden. De sovjetiske etnografer, som hidtil havde haft monopol på forskning i området, var underlagt streng statslig censur.

Kan chimpanser lære at forstå og tale menneskesprog? Det har en række forskere været meget nysgerrige efter i flere årtier. Nu er der blevet lavet en dokumentarfilm om en af disse chimpanser, Nim Chimpsky. Det er en film fuld af sex, blod, vold, drabsforsøg, narko, skøre videnskabsmænd og hippier. Det lyder som …

I byen Kaifeng slog en større gruppe jøder sig ned, og i 1163 opførte de en synagoge. Formentlig har de tidligste talt et judeo-persisk sprog. I Kaifeng var der også en større gruppe af muslimer, og de to grupper blev kaldt ’bogens folk’ og havde det tilfælles udover ’bogen’ (tora og koran), at de ikke …

Det er ingen hemmelighed at retskrivningsdyrkere tæller både slappere og strammere. Korrekturlæseruddannelsen er så nørdet at den må høre til strammerne. For selv om vi har et åbent blik for den meget omtalte sproglige udvikling – der ofte bruges som argument for ikke at gøre noget eller ikke have en mening om sproget her og nu – er der flere ”truede arter” som vi gerne vil fastholde lidt endnu, grammatiske og retskrivningsmæssige former som er under pres fordi de optræder næsten lige så hyppigt i forkert som i rigtig form.

Et af de steder, hvor vi dagligt møder sproget, er i byens offentlige rum. Her optræder sproget i mange sammenhænge blandt andet i form af tekst, der med varierende formål er placeret på vægge, skilte, bannere, T-shirts, fortovsfliser, biler; på snart sagt alle slags objekter i byrummet kan man finde eksempler på skrift. Teksten er en del af vores oplevelse af byen – men på hvilken måde?