SPROGMUSEET

I denne tredje og sidste artikel i en serie af tre ser vi nærmere på de menneskelige, kognitive mønstre som den anden artikel i serien viste, var ganske essentielle. Fokus er måder hvorpå de potentielt vil kunne håndteres af en computer vha. af en såkaldt ’beregnet model’, der vil gøre computere i stand til at håndtere ’world knowledge’, og derved komme et skridt nærmere et svar på spørgsmålet: Hvordan får vi computere til at tale menneskets sprog?

George Lakoff er en fremtrædende figur indenfor kognitiv semantik, og betragtes af mange som faderen til kropslighedstesen. Udover sine analyser af politisk billedsprog, er han især også kendt for sit arbejde med afdækningen af sprogets underliggende, metaforiske systematik, som vi skal se fremstår som et stærkt bud på en systematik i sproget som er direkte relateret til den type af kognitive mønstre som tager udgangspunkt i vores fælles livsform.

Hvis forskere indenfor de sprogteknologiske aspekter af kunstig intelligens skal tage ved lære af Wittgensteins voldsomme revidering af sin egen sprogforståelse, så må vi først og fremmest forkaste alle afarter af den logiske atomisme som stadig nyder stor indflydelse i dag. I stedet for at fokusere på de nederste niveauer af sproganalyse må svaret ligge i at starte ved det øverste niveau og arbejde sig nedad – ikke omvendt.

I Canada bruges der en unik skrift til nogle indianersprog og inuitsprog. Der er flere teorier om hvor den kommer fra. Der er trykt over 100 bøger med denne skriftart, mest religiøse tekster og skolebøger, men nu kan man også se den i tatoveringer og graffiti og på mobiltelefoner

Mine barndomserindringer fra landsbyen Besser på Samsø går tilbage til slutningen af trediverne. Mange af familierne i landsbyen havde et foranstillet tilnavn. Jeg husker navne som Foged-Line, Fynbo-Line, Skriver-Margrete, Kasper-Marie, Tyske-Julie, Kokke-Hans, Fille-Karl, Tække-Karl, Puds-Jens Søren, Stoffer-Jens, Snorre-Andreas, Kukke-Laurits, Provst-Vilhelm, Bødker-Ras, Krage-Ras og Rytter-Jens. Den sproglige betydning af fire af disse tilnavne, Fille, Snorre, Kukke og Puds, er uklar.

Den 20 januari publicerade Svenska Dagbladet en artikel, ”Det behövs ett nytt ord i svenskan”, som pläderade för införandet av ett det könsneutrala pronomenet hen i tredje person singularis. Detta var startskottet till en intensiv debatt, både i omedelbar anslutning till artikeln och i tidningspress och bloggar. Varför propagerar författarna för ordet?

For et stykke tid siden skrev jeg en artikel om dyr og sprog for Sprogmuseet.dk. Min artikel kan sammenfattes i én sætning: Dyr har ikke noget sprog. Hvis mennesker taler til deres dyr, så får de i hvert fald ikke noget svar på et menneskesprog, og heller ikke på dyresprog … Og så fik jeg tilsendt en bog fra forlaget Lindhardt og Ringhof med titlen Dyrestemmer. Min kommunikation med dyr, af Anette Røpke. Hvad siger hun om det? Og hvad siger hendes dyr?

ODS er på mange måder et beundringsværdigt værk som også i dag er en uundværlig kilde for den der vil have grundig besked om dansk ordforråd. Det er heldigvis gjort lettere ved at værket er blevet digitaliseret og lagt ud til fri afbenyttelse på internettet. Det er en meget præcis gengivelse af hele originalværket med alle typografiske virkemidler bevaret. Men selvom netudgaven har været tilgængelig siden 2005, er arbejdet endnu ikke afsluttet …

Det er ikke ret kendt at Mi’kmaq-indianerne havde deres eget skriftsystem. Nogle tegn er klart inspireret af europæiske bogstaver (men med en helt anden udtaleværdi), eller de er kristne symboler – det var jo mest religiøs litteratur man brugte det til. I slutningen af 1900tallet var der stadig nogle få ældre indianere der kunne læse skriften. Den læses, som vores skrift, fra venstre til højre.

Visse fysisk-psykologiske forhold er lykkefremkaldende: Særlige harmonier, samklange og subtile kunstfærdige gentagelsesmønstre kan skabe fysisk velbefindende hos os som modtagere, ligegyldgt hvilken af de fem sanser vi opfatter dem med: synet, hørelsen, smagssansen, følesansen eller lugtesansen. Og de stærkeste oplevelser får vi i de synæstetiske sammenspil, hvor altså to eller flere sanser bliver påvirket samtidig; allerhelst umærkeligt, så vi slet ikke er bevidste om hvad der foregår, men bare lader os for- og henføre af dette oplevelsesindtryk.

Selvom Innu har været i kontakt med europæere i næsten 500 år, er deres sprog i forholdsvis god behold. Især ved Atlanterhavskysten taler alle Innu, og mindre børn er ofte etsprogede. Ud af ca 300 oprindelige sprog i Nordamerika er der måske ti tilbage der stadig læres som førstesprog. Innu er et af dem.

I SKAT har vi undersøgt effekten af at skrive gode breve og fundet ud af, at det kan betale sig. Forståelige og imødekommende tekster er vejen frem, hvis vi vil have mere tilfredse kunder og færre opkald. Det er baggrunden for, at SKAT har skrevet over 4000 tekster om – og at flere er på vej. (Under artiklen ses et eksempel på hvordan et standardbrev lød før, og hvordan det lyder nu).

“A Bibelinj bler âuersat tee ded Bornholmska sproged ee ætte bodd frå Gud å Jesus å Hellig Ånd. For i Guds orr står der a Bibelinj skanj âuersættas tee alvardens sprog.” 
Sån begjynner Tonny Borrinjalands borrijnholmska bibel. Fajtisk består Borrinjalands nya værk af ønte ejn mæn to bøgger: næmli uddra å biblijn på borrijnholmsk (Ded nya Testamented) å en kjærkebog på borrijnholmsk. Dærtil kommer åu en cd var ejn kanj få høra voddan ded lyder.

I Norge river folk den nye oversættelse af Bibelen ned fra hylderne. Men det kan ikke være fordi de vil læse Guds ord i en helt ny version. For i oversættelsen er – stort set – alt ved det gamle. Alligevel sov folk ligefrem foran boghandlerne op til udgivelsen for at få fingre i den nye bibel, der blev udsolgt på andendagen og er med over 100.000 solgte eksemplarer årets mest solgte bog i Norge, foran bestsellere af Liza Marklund og Linn Ullmann.

Mens der er fem sprogfamilier i Europa, er der ca. 50 i Nordamerika, og ikke færre end 11 af dem i Canada. Flere af de indianske sprogfamilier er temmelig store. Alle sprogfamilier der findes i Canada, er i øvrigt også repræsenteret i USA. Grænsen deler ikke kun sprogfamilier, men der er også sprog der tales på begge sider af grænsen; der er endda et Mohawk-reservat, Kahnawake, der er fordelt over to canadiske provinser og en USA-stat.

Den svenske forening Språkförsvaret går i en ny bog til kamp mod anglificering, som man frygter fører til et “snigende sprogskifte”, hvor engelsk overtager domæne efter domæne til skade for nationalsproget og den sproglige og kulturelle mangfoldighed.

Israel har tre officielle sprog ifølge engelsk lovgivning i Palæstina fra 1922: Engelsk, arabisk og hebraisk. Da de jødiske indvandrere til Palæstina og Israel alle talte et andet sprog ved ankomsten end hebraisk, er antallet af talte sprog meget stort. Den største sprogbrugergruppe er hebraisk. Ifølge Ethnologue taler 4,8 mio. israelere hebraisk og omkring 1,3 mio. arabisk (flere former) og 100.000 engelsk.

Tysktalende med kendskab til dansk har tit oplevelsen af at dansk optager flere anglicismer, altså lån fra engelsk, end tysk gør. Flere forhold peger dog på at det snarere kunne forholde sig modsat. Men der er mange metodiske vanskeligheder forbundet med at vurdere den slags generelle påstande.

I forbindelse med valgkampen til folketinget i efteråret 2011 gjorde den radikale folketingskandidat, nu folketingsmedlem, Sofie Carsten Nielsen, sig til talskvinde for engelsk på alle universiteter. Hun bekymrede sig om vanskeligheden ved at kunne tiltrække udenlandske forskere til Danmark, når det hele ikke foregår på engelsk, om det store besvær for universiteterne med at oversætte hjemmesider m.v. til engelsk, og om at mange studerende vælger ikke at studere på engelsk.

Hvert år på denne tid tales og skrives der om nytårsfortsætter, og for hvert nytårsfortsæt er der vel 2-3 sprogrøgtere der ikke undlader at gøre opmærksom på at det altså hedder nytårsforsæt – uden det midterste t. Det sure budskab er at ordet kommer af at man sætter sig noget for, og derfor er der tale om et forsæt.