dk-hierarkiet, de danske nyhedsgrupper

Der er noget der kaldes nyhedsgrupper (newsgroups). De er åbne for alle i hele verden, men folk har en naturlig tendens til at bruge dem der hører til deres eget sprogområde. Der er ingen betingelser for at deltage ud over at ens udbyder kan sætte visse grundbetingelser for hvordan man benytter sin opkobling og opfører sig i offentlig sammenhæng.

Der er grupper om alt muligt mellem himmel og jord. De er organiseret i forskellige hierarkier. Nogle er nationale og indledes med en landekode, mens andre er oprettet under andre overordnede hierarkier (f.eks. rec. for recreation = fritid) – og endnu andre er oprettet af private firmaer eller personer som har deres egen server. Servere der fører nyhedsgrupper, kaldes newsservere. Alle newsservere udveksler løbende alle indlæg i alle grupper. Det er derved de kan distribueres over hele verden.

De danske gruppers navne begynder med “dk.”, men også den del er underopdelt i admin, edb, fritid osv., hvor grupperne så hedder noget med dk.admin, dk.edb, dk.fritid og tilsvarende. En oversigt over alle de danske grupper kan man finde her. På det site ligger der i øvrigt mange oplysninger om det danske hierarki.

Der findes også en gruppe om sprog, og den hedder dk.kultur.sprog. Den blev oprettet i begyndelsen af 1998, og den samlede hurtigt en del folk med speciel interesse for sprog, både ukyndige, halvstuderede røvere og eksperter. Emnerne tager naturligvis udgangspunkt i sproglige forhold, men da sprog jo altid handler om noget, bliver det ret ofte nødvendigt at inddrage andre emner for at kunne afklare de sproglige forhold. Det betyder at diskussionerne bliver mangfoldige, levende og spændende.

Læs mere…

Der er store ungarske mindretal i Ungarns nabolande, især i Rumænien (1,4 mio), Slovakiet (500.000) og Serbien (400.000). (Kort: Wikipedia)

Ungarns nationale problem går langt tilbage i tiden. Da magyarerne (udtales madjarerne) brød ind på den ungarske slette i slutningen af 800-tallet, var de hedninge uden eget skriftsprog. Med kristendommens indførelse i 1000-tallet fik landet to sprog: kirkens latin og det magyariske sprog, som bruger latinsk alfabet, men i en tyskpåvirket udgave. Det er grunden til, at S på ungarsk udtales som sj (svarende til lydkvaliteten i ord som Stahl og Spiel), mens SZ betegner et almindeligt s (svarende til det tyske sprogs anvendelse af ss eller ß som angivelse af, at dette s hverken skal udtales stemt (som i “Saal”) eller som sj).

Ungarn kom til at dække hele området inden for Karpatherbuen, d.v.s. ud over det nuværende Ungarn også Slovakiet, den transkarpatiske del af Ukraine, Transsilvanien, Vojvodina i Serbien og Burgenland i Østrig. Ungarerne har højst udgjort 50% af dette store territoriums befolkning, hvortil kommer det oprindelig selvstændige kongerige Kroatien, som den daværende ungarske konge bemægtigede sig i 1102 og som gav Ungarn adgang til havet. En stor del af indbyggerne i dette vældige territorium var slaver, men de ungarske konger importerede også tyskere fra Rhinlandet, de såkaldte sachsere, som der stadig er nogle tilbage af i de områder, som i dag hører til Rumænien.

Læs mere…

När skandinaver samtalar kan de använda sitt eget modersmål: Om en svensk ställer en fråga till en dansk på svenska, så kan den i sin tur svara på danska. Det här fenomenet, som brukar kallas för semikommunikation (efter Haugen 1966), möjliggörs genom det ringa språkliga avståndet mellan de skandinaviska språken, som ju har ett stort gemensamt ordförråd och liknar varandra även på det syntaktiska planet.

Den ömsesidiga förståelsen inom Skandinavien är dock inte helt perfekt. Ur många undersökningar och enkäter (Haugen 1966, Maurud 1976, Bø 1978, Delsing & Lunding Åkesson 2005) framgår att i synnerhet den dansk-svenska talspråksförståelsen kan vara problematisk: danskar brukar förstå svenskar betydligt bättre än tvärtom. Den dansk-svenska talspråksförståelsen är alltså asymmetrisk. Det är inte helt klart varför det är så, för vi har ju alla lärt oss i skolan att avståndet mellan A och B är lika stort som avståndet mellan B och A. Varför gäller det då uppenbarligen inte för språklig förståelse?

Læs mere…

PINSEUNDERET. “Og de var ude af sig selv af forundring og sagde: “Se, er de, der taler, ikke allesammen galilæere? Hvor kan vi så høre dem tale, hver på vort eget modersmål?”

Der står ikke noget i Apostlenes Gerninger om at Guds Moder skulle have været med ved pinsemiraklet. Men det er hun alligevel tit i de gamle afbildninger. Ildtungerne skal forestille Helligånden. Duen symboliserer Guds Nåde, og tungetale er en nådegave. St Albans Psalter, England, ca 1130.

Så er det pinse igen, og hvorfor er det lige det ér dét?

Det er der ikke mange der véd selv om det sker hvert eneste år og giver en fridag. Pinsen er en rest af fordums kristentro som kun en brøkdel af befolkningen kan redegøre for.

Og det er synd. For pinsen er interessant, i hvert fald ud fra en sproglig synsvinkel.

Helligånden

Efter at Jesus var steget til himmels, sad apostlene noget rådvilde tilbage. Hvad nu? Her havde de fået til opgave at gøre alverden til Hans disciple, og så kunne de kun tale aramæisk. Men så en dag hvor de atter ville viderebringe det glade budskab til folk der talte en stribe andre sprog, skete der et mirakel.

Forfatteren Lukas har fastholdt hændelsen i kapitel 2 i “Apostlenes Gerninger”:

Da lød med eet fra Himmelen en susen som af et vældigt åndepust, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt med Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde.

Denne begivenhed regnes for ‘Kirkens fødsel’. Den er grunden til at vi holder pinse.

Læs mere…

Tjerkessere over hele verden højtideligholder i dag mindedagen for folkedrabet 21. maj 1864

Det er ikke blot i Danmark der markeres et 150 års jubilæum i 2014, også det kaukasiske folkeslag tjerkesserne, som findes spredt over flere kontinenter, markerer i 2014 150-året for deres fordrivelse og flugt fra Kaukasus.

Der er voksende protester over at vinter-OL 2014 skal finde sted lige oven på tjerkessernes grave i Sotji. Se www.nosochi2014.com

Det sker samtidig med afholdelsen af Vinterolympiaden i den russiske Sortehavsby Sotji, som er det sidste sted tjerkesserne blev udskibet fra efter nederlaget i 1864, og som var hjemsted for det sidste tjerkessiske parlament.

Ydermere vil de alpine discipliner finde sted i Krasnaja Poljana, som i nutiden især er kendt som hjemsted for Putins sommerhus, men som for tjerkesserne er det mytologiske sted Kbaada, hvor man led det endelige militære nederlag i den 101 år lange krig mod Rusland.

Tjerkessere i mange lande markerer dette nederlag hvert år den 21 . maj, som er den dag hvor det russiske militær afholdt en sejrsparade i Krasnaja Poljana/Kbaada.

For tjerkesserne finder Vinter OL derfor sted på områder, som ikke blot har symbolsk værdi, men hvor mange tjerkessere døde og ligger begravet. Dagen er officiel sørgedag i de nordkaukasiske republikker.

Læs mere…

Den procentvise andel af krimtatarer i Krims provinser i følge Sovjetunionens folketælling i 1939.

Kara Gün, Den Sorte Dag

I dag, den 18 maj for 66 år siden blev hele den samlede krimtatariske befolkning, mænd og kvinder, børn og gamle, syge og raske, soldater og civile deporteret til Gulag Øhavet i Sibirien og Centralasien. Det skete blot få uger efter at den Røde Hær havde erobret Krim tilbage fra tyskerne.

Midt under Anden Verdenskrigs kampe så Sovjetunionens militære ledelse sig i stand til at afse enorme resurser, materiel og mandskab, nok til at tvangsdeportere flere millioner mennesker fra en lang række forskellige nationale grupper, deriblandt Krims tyrkisktalende befolkning som blev anklaget for kollektivt at have samarbejdet med tyskerne under besættelsen. Hele nationer blev beskyldt for kollaboration med fjenden og straffet kollektivt uden lov og dom.

I følge officielle opgivelser blev 199.626 personer deporteret fra Krim og krimske soldater og officerer fra den kæmpende sovjethær. Selv Ahmet Khan Sultan, som to gange var dekoreret som Sovjetunionens Helt, blev deporteret. Selv dem der havde organiseret partisankampen mod tyskerne, blev deporteret.

Deportationen af de 200.000 krimtatarer var en utroligt effektiv og velplanlagt operation, gennemført på bare tre dage under ledelse af chefen for det politiske politi, oberstløjtnant Ivan Serov.

To måneder efter deportationen opdagede myndighederne at en håndfuld afsidesliggende krimtatariske fiskerlandsbyer var blevet overset. Den 20 juli ankom politiet og førte alle indbyggere ombord på en båd som derefter blev sænket under maskingeværbeskydning.

Læs mere…

Børnekulissens udstilling "Med arme og ben" turnerer rundt på landets biblioteker. Her "Hovedstolen". Lige nu kan den prøves på Glostrup Bibliotek indtil 1. juni.

De fleste voksne har et sprog, men hvordan det gennem årene er blevet oparbejdet hos den enkelte, kan være svært at spore sig frem til, da det vel er de færreste, der kan huske så langt tilbage. Ét er i hvert tilfælde sikkert; børns sprogtilegnelse sker ikke blot af sig selv – den kræver en stor portion øvelse krydret med nysgerrighed og stimulans, hvilket er faktorer, som kan påvirkes på meget forskellig vis.

Børnekulissen laver teater og sanselige udstillinger for de 2-6 årige. I flere af vores projekter har vi forsøgt at inkorporere forskellige sproglige indgangsvinkler og temaer i vores teaterlege og forestillinger, netop for at stimulere børnene sprogligt.

Læs mere…

I dag er det 125 år siden at Norges Storting vedtog “jamstillingsvedtaket” som sidestillede nynorsk og bokmål.

De fire norske hoveddialekter: nordnorsk (gul), trøndersk (mørkeblå), vestlandsk (rød) og østlandsk (lyseblå). (Kort: Wikipedia)

”Dansketida”

Rundt 1450 var det gamle norske (norrøne) skriftsspråket daudt, ingen kunne det lenger, og det var dansk (og delvis svensk) som vart brukt i dokument og brev. Dansk tok fullstendig over med innføringa av reformasjonen like før 1540.

Det danske skriftspråket låg langt frå dei norske talemåla. Dansken var i praksis halvveges uforståeleg. Dei norske dialektane levde ganske uforstyrra vidare. Difor kom tida mellom 1500 og 1800 til å bli ein relativt stabil periode for norsk språk. Dialektane utfalda seg fritt, utan sterke påtrykk utanfrå.

Situasjonen i Noreg like etter at unionen med Danmark var slutt, var såleis at nesten alle snakka ei eller anna form for dialekt. Rett nok var det eit lite mindretal som hadde utvikla ein slags danskbasert ’danned dagligtale’, men dette spela ei marginal rolle. Paradoksalt nok kan ein seia at takka vere dansketida hadde Noreg bevart eit langt større og meir levande dialektmangfald enn nabolanda Danmark og Sverige.

Læs mere…

Netavisen ligetil.nu er en gratis netavis for unge og voksne, der har svært ved at læse almindelige aviser og deres hjemmesider. ligetil.nu bliver opdateret i dagtimerne på alle hverdage og bringer aktuelle nyheder i et enkelt og letlæst sprog. Her kan ordblinde og usikre læsere følge med i døgnets vigtigste nyheder.

Netavisen ligetil.nu 's to journalister Ulla Søgaard Thomsen (tv) og Susannah Pedersen (th) får overrakt "Årets Læseinitiativpris 2009". (Foto: laesepaed.dk)

»Wauw, tænk at det kan være så let at læse!«

Sådan lød en kommentar fra en ordblind mand, da vi startede netavisen ligetil.nu. Og det var en kommentar, der varmede os meget, for det er netop målet med ligetil.nu: At præsentere døgnets nyheder i en form, som er let og ligetil at læse.

Læsernes reaktioner tyder på, at det i høj grad er lykkedes. Selv om vi også jævnligt får forslag til forbedringer.

Foreløbig får vi mange meldinger om, at ligetil.nu bliver brugt i undervisningen af ordblinde og unge med læsevanskeligheder og på danskkurser for udlændinge. Ligetil.nu fik da også i november 2009 ”Årets Læseinitiativpris”, der uddeles af Landsforeningen af Læsepædagoger.

Men vores ambition er, at usikre læsere også vil klikke ind på ligetil.nu, uden at der er en lærer, som beder dem om det.

Læs mere…

Europa-Parlamentet og Rådet har fremlagt et forslag til direktiv om retten til tolkning og oversættelse i straffesager. Forslaget tager sigte på at opstille fælles minimumsstandarder i hele Den Europæiske Union. De enkelte medlemsstater må gerne introducere eller bevare højere standarder.

Det er det første forslag i en række initiativer om proceduremæssige rettigheder, hvis endelige formål er gradvist at skabe større gensidig tillid og tiltro til hinandens retssystemer. Et lignende forslag har tidligere været fremlagt, men nåede ikke at blive vedtaget inden Lissabontraktaten trådte i kraft, af hvilken grund det bortfaldt.

Retten til tolkning og oversættelse hidrører fra menneskerettighedskonventionen og kan også udledes af EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Den er af grundlæggende betydning for at en person, der sigtes for et strafbart forhold, og som ikke forstår det sprog, der benyttes under retssagen, kan vide hvad sigtelserne drejer sig om og forstå sagsforløbet. I overensstemmelse med menneskerettighedskonventionen skal tolkning og oversættelse være vederlagsfri for den sigtede. I menneskerettighedskonventionens artikel 5, retten til frihed og sikkerhed, fastsættes det at

Læs mere…

Forfatteren, oversætteren og bogtrykkeren Christiern Pedersen reddede Saxos middelalderlige storværk fra undergang, talte for modersmålets ret inden for kirke og skole og satte med sin lange række af skrifter et afgørende præg på det danske sprogs udvikling.

Jærtegnspostillen. Christiern Pedersens prædikensamling "Epistler og Evangelier som læses alle søndage om Aared", udgivet i Paris 1515. Her lægges grundlaget for den danske skriftnorm.

Christiern Pedersen (ca. 1480–1554) blev født i Helsingør i et borgerligt miljø. Som attenårig fik han en baccalaurgrad ved universitetet i Greifswald, og i 1505 træffer vi ham i det gamle lærdomssæde Lund som kannik ved domkirken. Derefter studerede han ved universitetet i Paris, sådan som fornemme og fremmelige danske – Absalon og Anders Sunesen ikke mindst – havde gjort det middelalderen igennem før ham. Han tog sin eksamen og blev magister i “de frie kunster” (artes liberales). Det var ligeledes under dette ophold, at han udgav sine første skrifter, heriblandt Saxos latinske danmarkskrønike (1514) og prædikensamlingen Jærtegnspostil (1515).

Læs mere…

"Klant ikke Deres Irmapige". For en del år siden gjorde Irma et omdiskuteret forsøg på at omgå den akavede bydemåde af ordet "klandre" ved at fjerne en stavelse

Når man skal lære at stave er det praktisk at dele sproget op i mindre byggeklodser som går igen i mange ord. Det er også praktisk at bruge stavelsen som enhed, da udtalen af de enkelte bogstaver varierer alt efter hvor i stavelsen de forekommer. Da jeg gik i skole, lærte vi at klappe os igennem ordene. VA-SKE-MA-SKI-NE. Fem klap, fem stavelser. I dansk er vi vant til at tænke at der til hver stavelse hører ét vokalbogstav, og til hvert vokalbogstav hører én stavelse. I ord der er indlånt fra andre sprog, kan der godt nok være flere vokalbogstaver pr. stavelse. Vi udtaler yoghurt, niveau og kleinsmed som tostavelsesord, på trods af at de hver især indeholder mere end to vokaler. Og enkelte ord som lejr og sejr udtaler vi også som tostavelsesord på trods af at de kun indeholder en enkelt ortografisk vokal. Fonologisk set er de dog tostavelsesord; vi udtaler dem som om de var stavet jugurt, nivo, klajnsmed, lejer og sejer.

Vi har nok alle en intuitiv fornemmelse af hvor mange stavelser der er i et ord, men det er ikke altid ligetil at give en videnskabelig definition på hvad en stavelse er, navnlig ikke hvis denne skal stemme overens med sprogbrugernes egen fornemmelse. Hvordan kan vi være sikre på at der faktisk er to stavelser i sejr og niveau? Og hvad med et ord som menneskelig; udtales det MEN-NE-SKE-LIG, MEN-SKE-LIG eller MENSK-LIG?

Læs mere…

(Fra quenya-digtet Oilima Markirya ”Den sidste ark”).

Inskriptionen på Ringen er skrevet med elviske tengwar-bogstaver, men sproget er Saurons (Den mørke fyrstes) ”sorte sprog”. (Fra filmen "Eventyret om Ringen")

Den engelske forfatter Marjorie Boulton blev engang spurgt hvorfor i al verden hun skrev digte på esperanto? Hun svarede med et modspørgsmål: Hvorfor i al verden får pæretræet pærer?

Boulton mente altså at det er sproget selv der er ”skyld” i litteraturen. Litterært anlagte mennesker skriver som de gør fordi de tænker på et bestemt sprog, som afføder billeder i sindet. Den sanselige virkelighed er en meget kompleks størrelse, og sproget er med til at vælge hvilke af de uendeligt mange aspekter digteren fokuserer på. (Bare tænk på dansk der har et eget ord for ”døgn”. En del andre sprog må klare sig med ”nat og dag”, og gør det mindre oplagt at tale om ”døgnkiosker”). Dette ”tankesprog” kan være ens modersmål, men det kan også være et fremmedsprog som man behersker på højt niveau (såsom Boultons esperanto eller det engelsk som Piet Hein brugte i nogle af sine gruk [grooks]). Derfor er den litterære verden i særligt stor grad tjent med at den sproglige mangfoldighed bevares og dyrkes. De litteraturer der udspringer af sprog X og Y kan smage lige så forskelligt som æbler og pærer – eller i det mindste som Gråsten og Rød Aroma.

I Danmark har vi Benny Andersen, som skrev en hel bog ud fra udtrykket ”at gå fra snøvsen”. For hvem var Snøvsen for én? Det ved vi nu, takket være Andersen. (Og vi ville slet ikke have fået lige dén historie, hvis han havde skrevet på et andet sprog end dansk).

Ingen forfatter overgår Boultons landsmand J.R.R. Tolkien (1892–1971) i sproglig frugtsætning. Læs mere…

Alfred Schmidts tegning i det satiriske ugeblad Klods-Hans 1917 (Frederiksborg Museum)

For små 100 år siden overdrog Danmark sin sidste tropekoloni til USA. Prisen for de tre vestindiske Jomfruøer, Skt Thomas, Skt Croix og Skt Jan, var 25 mio $. Der fulgte 40.000 danske borgere med i handelen. Til sammen er øerne på størrelse med det halve Bornholm. Danmark havde besiddet kolonien i 250 år og én dag.

Salget blev besluttet ved en folkeafstemning i 1916, men kun  i Norddanmark. Befolkningen på øerne blev ikke spurgt. De var ellers danske borgere, og principielt frie og det hele.

Slaveriet var jo blevet afskaffet i revolutionsåret 1848, året før Danmark fik sin første demokratiske grundlov der gav stemmeret til ca 3 % af befolkningen, nemlig voksne – meget voksne – formuende mænd med uplettet rygte.

Folkeafstemningen i 1916 var første gang danske kvinder havde stemmeret. Men dem salget direkte angik, havde altså ikke.

Læs mere…

(Kopi af) et gammelt gadeskilt på dansk i US Virgin Islands' hovedstad, Charlotte Amalie. Som det ses, er særskrivning af sammensatte ord ikke nogen ny opfindelse. (Foto: Wikimedia)

Da jeg i februar i en mail til Ole Stig Andersen nævnte, at jeg var i det tidligere Dansk Vestindien, svarede han således:

Vi glæder os på Sprogmuseet til at høre vor korrespondents beretning fra de kære gamle danske kolonier. Med fotos af gadeskilte hvor der står Kongensgade, og afrikanere der kan sige noget på dansk, og sådan noget. Ikke?

Mon ikke den Gamle Redacteur lider af et nationalromantisk sprogsyn? Men det er der ingen næring at hente til i nutidens US Virgin Islands.

Ganske vist er der i hovedstaden Charlotte Amalies hovedgade hist og her hængt nogle nye gadeskilte op, der har gadenavne på engelsk og dansk, King Street/Kongensgade o.s.v., men dem er der ingen bortset fra turister, der tager notits af. Gaden hedder i virkeligheden Main Street.

Læs mere…

Nordens Hus i Reykjavik med de ni nordiske flag (Foto: norden.org)

Den første sommerdag fejrede islændinge i går torsdag 22. april. Fejringen markeres med hejste flag og fest. Fra mit vindue så jeg de 9 nordiske flag som vajer i vinden foran Nordens Hus. Og i min indboks har jeg e-hilsner fra kolleger som ønsker ”gleðilegt sumar”! Jeg har ladet mig fortælle og set i en islandsk blog at nogle også tilføjer en tak for vinteren: ”Gleðilegt sumar og takk fyrir veturinn”!

Den første sommerdag er en officiel fridag i Island. Folk holder fri. Forretningerne holder lukket (eller har søndagsåbningstid). På min lille lokale købmands dør står der et skilt med denne tekst: ”Lokið sumardagurinn fyrsti”. Det er lyset som giver grund til glæde og sommerdagsfejring. Vinteren er forbi. Sommeren kommet. Den første sommerdag fejrer islændinge altid en torsdag i perioden 19.-25. april. Det betyder at de kommende års første sommerdag er 21. april i 2011, 19. april i 2012, 25. april i 2013 og 24. april i 2014, ifølge islandske Wikipedia.

Læs mere…

Múhaha, ay-yah-FYAH'-plah-yer-kuh-duhl, múhaha. (Fra den islandske netavis visir.is)

Det er ikke kun asken fra Eyjafjallajökull der har voldt store problemer. Udtalen er heller ikke nem. “I forget my yoghurt” fik de det omtrentlig til i CBS’ sofa.

Verdens medier har haft store vanskeligheder med det navn, og det er ikke kun på Island de griner.

Der er endda folk der direkte prøver at sabotere verdens fælles fonetiske bestræbelser:

Læs mere…

ordnet.dk/ddo

Siden november 2009 har Den Danske Ordbog været tilgængelig på nettet. Redaktionen af Sprogmuseet har i den anledning bedt mig give en omtale af ordbogen, dens omfang og anlæg generelt og mere specifikt beskrive hvordan den fungerer i netversionen.

Den Danske Ordbog indskriver sig i traditionen af danske modersmålsordbøger, dvs. ordbøger der registrerer og forklarer danske ord ved hjælp af andre danske ord. Den primære brugergruppe er derfor naturligt nok personer med dansk som modersmål, men også udlændinge der lærer dansk på højere niveau, vil have glæde af ordbogen. Ordbogen beskriver det almindelige ordforråd i moderne dansk fra ca. 1955 til i dag, med hovedvægten på en kerneperiode 1983-1992. Den giver besked om ordenes stavning, bøjning, udtale, oprindelse, betydning og brug. Og den viser hvordan ordene forbindes med andre ord i grammatiske konstruktioner, faste udtryk og orddannelser.

Læs mere…

“Er nogle sprog kønnere end andre?
Og hvad er dit yndlingssprog?”

Sådan lød et af spørgsmålene da vi den 4. marts igen afholdt StandUpResearch med emnet (næsten) alt om sprog. Spørgsmålet var lige trukket op af hatten og der udspandt sig en livlig diskussion hvorunder man bl.a. ikke var enige om hvorvidt der overhovedet kunne gives nogen form for videnskabelige belæg for at svare på sådan et spørgsmål.

Også til denne dag havde vi samlet et stærkt hold. Siddende fra venstre: Steffen Krogh, tysk, (Sprog, Litteratur og Kultur); Alexandra Kratschmer, italiensk, (Sprog, Litteratur og Kultur); Peter Bakker, lingvistik, (Antropologi, Arkæologi og Lingvistik); Ocke Bohn, engelsk, (Sprog, Litteratur og Kultur); Sten Vikner, engelsk, (Sprog, Litteratur og Kultur), Ole Togeby, Nordisk; og stående helt ude til venstre, holdleder Henning Nølke, fransk, (Sprog, Litteratur og Kultur).

Læs mere…

Ordforrådet

Det er en kendt sag, at ordforrådet i et sprog hele tiden ændrer sig. Ikke hvert minut selvfølgelig, men i et samfund som det danske med nye skandaler, modepåfund, kriser, ulykker, og opfindelser kommer der nu hvert år rundt regnet 200-300 nye ord til. (Jarvad 1999. Og så er der kun taget hensyn til etablerede ord, der kendes af mindst 5% af den voksne akademiske befolkning). Dansk har fået tilført i størrelsesordenen 15.000 ord de sidste 100 år. Når jeg fx udtager 100 tilfældige ord af Nudansk Ordbog 2005’s ca. 60.000 etablerede ord (opslagsord eller ord samlet under et sådant), finder jeg 25, der er opstået i dansk efter 1905. Altså en hel fjerdedel. Det er en broget skare der bl.a. omfatter

bingo!, bintjekartoffel, binyrebarkhormon, e-handel, Eire, fingersnild, følgegruppe, køreprøve, køresyg, lufttrafik, ransagningskendelse, trafiksikkerhed.

En stikprøve i Retskrivningsordbogen 2001’s ca. 64.000 ord viser samme størrelsesorden, nemlig 22% = ca. 14.000 ord indkommet efter 1905, fx

clearingmord, firmabil, informatør, infralyd, kz-fange, platte vb, selvfinansiere, styresystem, udenomsægteskabelig.

Til gengæld er der af vikingernes olddansk (800-1100) kun ca. 4.800 (8%) tilbage i Nudansk og ca. 3.700 (5,8%) i Retskrivningsordbogen. Det er ord som

firme (’konfirmere katolsk’, vist fra 1000-tallet, opr. ferme), følge itk., følge vb., gram adj., indbyrdes, ransage, snild, snip sb.(usikkert), styrke sb., æh(!).

Og tager man for sig Lunds »Det ældste danske skriftsprogs ordforråd« 1877, der fortegner ordforrådet i danske håndskrifter ca. 1250-1300, vil man se, at næsten halvdelen af ordene er forsvundet fra nutidens dansk – og at en del af de bevarede endda går på krykker:

kag (’pæl, lovbrydere blev bundet til og pisket’), kålgård ’urtehave’, nemme vb. (hvad man i ungdommen nemmer…), nød (’okse’, kan vel findes i dialekter, især i nøds < nødhus ’kostald’), sjællandsfar (’sjællænder’; de få, der kender det, henfører spontant 2. led til fa(de)r, skønt det oprindeligt var -fare ’rejsende’ så egentlig er det ikke længere samme ord).

Det er altså klart, at ordforrådet på 1000 år skæres ned til langt under det halve – og samtidig fyldes op igen. Læs mere…

[Dette indlæg blev sendt i P1s Europaklip 19. januar 2008 og kan høres her.]

Rusinerne lever i grænseområderne mellem Slovakiet, Polen, Ukraine og Rumænien. Der er også et rusinsk mindretal i Vojvodina i Serbien og i Slavonien i Kroatien, syd for kortet.

Prešov er den tredjestørste by i dagens Slovakiet og har spillet en vigtig rolle i regionens historie. Men Prešov står også ud på andre måder.

Fra dét, at den engelske dronning i sin krone bærer en opal fra den berømte mine ved Prešov. Over, at den amerikanske ti-dollar-seddel er underskrevet af Michal Bosak – en af Prešovs utallige emigrerede. Og til, at man i Prešovs græsk-katolske kirke har den ene af verdens fire kopier af det berømte ’Jesu ligklæde’ i Torino.

Centraleuropæisk kultur

Og netop den græsk-katolske kirke er centrum for det, der i dag burde sætte Prešov på listen over verdens kulturarv.

Prešov var engang det nærmeste, man kom religiøs frihed i det stærkt katolske habsburgske imperium – hvad ’de frie fugle’, der er ved at gå til ro i et lavt træs tætte grenværk ved Prešovs Hlavna Ulica, dvs. Hovedgaden, måske kan symbolisere.

Mens modreformationen jagtede ’kættere’ i det meste af resten af riget, byggede man her i dets østlige udkant – omkring tyve skridt fra fuglene i træet – en stor lutheransk kirke, i byens centrum og lige ved siden af den katolske kirke.

Læs mere…

Apples chef, Steve Jobs, viser firmaets e-læser, iPad, frem. (Foto: Wikimedia)

Bogen som medie går tilbage til skriftrullen og andre medier, som kan rumme en større mængde tekst. Det vi i dag forstår ved en bog, nemlig en tekst som er trykt på begge sider af papiret og som er samlet i ryggen, så man kan bladre i den, var et fremskridt på to områder i forhold til skriftrullen: dels brugte man begge sider af papiret (eller hvad man nu skrev på), og dels var det lettere at finde et bestemt sted i teksten. Denne form for bog kaldes codex på latin.

En e-bog er ikke nogen codex. Det er en større tekst, som eksisterer som en elektronisk fil, som kan læses på en skærm. Den er ikke samlet i ryggen, og man har dét som kaldes random access til teksten. Man kan søge i den og finde alle de steder, hvor ens søgestreng findes i teksten. I dén henseende er e-bogen en revolution af bogen.

Læs mere…

Seks moderne danske talesprog, dvs. dialekter, er undersøgt. Fra øst: bornholmsk (Rønne), københavnsk (Østerbro), sydsjællandsk (Næstved), østfynsk (Nyborg), sønderjysk (Sønderborg) og vestjysk (Skjern), Resultaterne vil være overraskende for somme.

…. og nøj er stadig noget.

For den, der lytter med åbne øren, og som fordomsfrit lader sprogets lyde gøre deres aftryk på trommehinderne, vil forskelle i talesprogene rundt om i Danmark træde tyde­ligt frem. Den, som slår sig ned bagerst i bus­sen, lader roen komme til sig i et hjør­ne af den lo­ka­le bodega, stiller sig i det lokale super­markeds længste kassekø, og som med åbent sind venter og lyt­ter, han vil opleve mangfoldighed i det dan­ske sprog. En mangfoldighed som somme i lang tid har dømt ude; andre ganske død.

Uanset hvor i Danmark man vælger sit udgangspunkt, så synes forskellene i talesprogene at vokse ligefremt proportionalt med afstanden til udgangspunktet.

Dugfrisk undersøgelse af danske talesprog

En ny og stor undersøgelse af seks moderne danske talesprog er netop afsluttet; ho­ved­målet har væ­ret akustisk at be­skrive vokalerne i danske talesprog i seks regioner i Danmark; så­dan som for­hol­de­ne er lige nu.

Læs mere…

Det konservative sprogtidsskrift Budstikken lukker. Artiklerne overføres til www.sprakforsvaret.se

Ganske dramatisk er Modersmålskredsens hjemmeside lukket uden henvisninger eller forklaringer af nogen art, og udgivelsen af kvartalstidsskriftet Budstikken - Nyt om dansk-nordisk sprog og sprogrøgt på de tre skandinaviske sprog ophører efter næste nummer. Hermed er en konservativ bastion i sprogdebatten væk. Budstikkens første nummer udkom i marts 2007.

Lukningen skyldes ifølge ildsjælen Arild Hald Kierkegaard at foreningens aktivister har for travlt med arbejde og studier. Modersmålskredsens Facebookside fortsætter dog.

Det materiale der har ligget på hjemmesiden vil hen ad vejen blive overført til svenske Språkförsvaret her.

Foreningen har endnu ikke slettet eller revideret wikipediaartiklen som unægtelig virker som om de selv har skrevet den. Her kan man blandt andet læse at

Modersmålskredsen er en kreds af mennesker der er fælles om kærligheden til modersmålet og derfor ønsker at styrke og udvikle det danske sprog såvel som det nordiske sprogfællesskab, som i kredsen opfattes som en umistelig del af den danske kulturarv.

Modersmålskredsen er bekymret over for tab af sproglige brugsområder (såkaldte domænetab) og den anglificering af ordforrådet, kredsen mener, man er vidne til i disse år. Herudover forholder man sig kritisk til det dansk, man møder i offentligheden og som angiveligt ofte lader meget tilbage at ønske med hensyn til sprogrigtighed, velklang og veltalenhed.

Wilhelm Marstrands store vægmaleri fra 1866 i Roskilde Domkirke: "Christian IV på "Trefoldigheden" i Søslaget på Kolberger-Heide" i 1644. Det var her "gotens [svenskernes) 'hjælm og hjerne brast'" og kongen mistede sit ene øje.

“Kong Christian stod ved højen mast
i røg og damp.
Hans værge hamrede så fast,
at gotens hjælm og hjerne brast …”

Stopp och belägg:

När slogs egentligen Kristian IV mot goterna? (Eller, vad den saken beträffar, någon annan av de danska kungar som hetat Kristian.)

Så vitt känt aldrig.

Danska kungssången handlar heller inte om något sådan, utan kanske om en strid mot antingen tyskarna eller svenskarna (tur för det nordiska broderskapet att svenskar har så svårt att förstå danska!), och svenskarna sönderfaller huvudsakligen i svear och göter.

Det är viktigt med prickar (eller, på danska, streck).

Visserligen heter goter, gutar, göter och jutar samma sak, men de får ändå betraktas som olika folk.

I synnerhet som goterna talade ett östgermanskt språk, medan de övriga (bosatta på Gotland, i Götaland respektive i Jylland) är nordgermaner.

En annan skillnad är att goterna är utdöda, medan de andra tre finns kvar.

Læs mere…

Elle mai s’arranger, quelques phrases sortent amende

GoogleTranslate oversætter til fransk, men hvilket fransk?

”Elle mai-être vrai, mais il peut aussi se tromper” er oversættelsen dansk-fransk i Google Translate af ”Det kan være rigtigt, men det kan også være forkert”.

”mai il est vrai” – er gengivelsen af samme sætning med lille d i ”det kan være…”

Kan hedder may, men Google er ikke stærk i at skelne det fra maj måned.

Vi prøver på engelsk: “It may turn out right , but it may also turn out wrong” bliver til: “Elle mai s’arranger, mais elle mai également se révéler erronnée”. Hvordan ‘hun’ kommer ind i billedet, er noget af en gåde.

Vi prøver denne sætning: ”Nogle sætninger kommer fint ud” bliver til “Quelques phrases sortent amende”.

’Amende’ er en bøde, så det har Google nok læst via ’fine’.

Sætningen: ”Man skal kunne sproget meget godt for at kunne kontrollere programmet” bliver til ”Chacun peut être très bien la langue pour vérifier le programme”.

Vi må konstatere at programmet godt kan producere delvist rigtige sætninger, men det kan også producere, ja, sprogligt kaos.

I øjeblikket er oversættelsesprogrammer med god ret ikke tilladt ved skriftlig eksamen. Men i løbet af de kommende år vil diskussionen om brug af internet ved eksamen, brug af alle hjælpemidler osv trænge sig på.

Læs mere…

Deportation, tilbagekomst og rehabilitering

Europas højeste bjerg, Elbrus, 5.642 m, ligger i Balkarien og er med sine to toppe et nationalt symbol

Den 8. og 9. marts 1944 blev den samlede befolkning af balkarer – mere end 38.000 personer – deporteret fra deres hjemegn på nordsiden af Kaukasus-bjergkæden og sendt i eksil i Centralasien mange tusind kilometer væk. Ligesom tilfældet var med en række andre folkeslag fra området – tjetjenerne, ingusjerne, kalmykkerne og karatjaierne – blev de beskyldt for at have samarbejdet med Nazi-Tyskland under deres delvise besættelse af området i 1942-43.

Beviser blev der ikke fremlagt – det var tilstrækkeligt mistænkeligt at de havde været besat og potentielt i kontakt med fjenden. Stalin havde behov for at skræmme andre folkeslag i Sovjetunionen (mht at statuere et eksempel, så var befolkningen i to balkarske landsbyer i Tjerek-dalen allerede blevet fuldstændig udslettet i 1942 under påskud om at de skjulte desertører) – og især i Kaukasus-regionen, som det russiske imperium med stort besvær havde koloniseret i løbet af 1800-tallet og som besad et potentiale for samarbejde med andre magter via lokaliseringen nord for Tyrkiet og Iran og yderligere afgrænset af to internationale have: Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Arkivstudier har vist at det formodentlig var en tilfældighed at balkarerne blev inkluderet i deportationsprogrammet. Læs mere…

Dirigere

Verbet at DRESSERE ’afrette, oplære’ er lånt fra fransk dresser som foruden ’dressere’ betyder: ’rette ud, gøre lige; anrette’. Det er igen lånt fra italiensk d(i)rizzare ’rejse op; surre fast’ som igen stammer fra vulgærlatin dîrectiâre ’rette ud, gøre lige’. Det er afledt af dîrectus ’rettet ud, (gjort) lige’. Det er det samme som fremmedordet direkte – et participium af  verbet dîrigere ’rette ud, rette, bestemme’,  jf. fremmedordet dirigere ’styre, lede (især orkestermusik)’.

Dress

Det samme franske verbum dresser er lånt til engelsk som dress. Det har betydninger der ligner det franske verbums som fx ’rette ind i geleddet; ordne …’ men også betydninger som det franske verbum ikke har, først og fremmest ’klæde på’. Heraf afledes navneordet dress ’påklædning; kjole’.

Dressing

Verbet dress betyder på engelsk også ligesom fransk dresser ’anrette’ fx ’anrette en salat’, og deraf fås afledningen dressing som på dansk kun betyder ’flydende tilbehør til salat’; men på engelsk desuden også ’det at klæde sig på; forbinding; salve; tøjstivelse; udspredt kompost [kendt på dansk som topdressing].

Adresse

En udvidelse af fransk dresser med forstavelsen a-: adresser betyder ’rette til, sende til, stile til’, lånt på dansk som adressere ’forsyne et brev med en angivelse af det sted hvor modtageren af brevet bor’, med det afledte substantiv adresse ’angivelse af det sted en person bor’.

Det keltiske navnelement -rix er almindeligt kendt fra historierne om Asterix og hans gæve gallere. Rix betød 'rig, mægtig'

Det latinske verbum dîrigere kommer af ældre disregere, sammensat af dis- ’fra hinanden, i alle retninger’ + regere ’styre, rette’. Andre sammensætninger med regere ’styre, rette’ på latin har vi i de verber der er lånt på dansk som erigere, korrigere. Og dette regere er igen afledt af ordet rex ’konge’; det er beslægtet med indisk rajah ’konge’ (sml. maharajah egtl. ’storkonge’), og også med keltisk –rix i fyrstenavne som fx Vercingetorix. Det keltiske –rix er lånt videre til germansk som rîk- ’mægtig, rig’, det er det der er blevet til dansk rig.

Jan Katlev, ph.d. i lingvistik
forfatter til Politikens “Etymologisk Ordbog”

– et spændende sprogprojekt for børn og unge

Professor dr. ABC, alias diplom. pæd. Claus Sax Hinrichs

Tysk er ikke kedeligt!

Tysk er svært at lære, og så er det kedeligt. Det er holdningen blandt mange elever i de danske skoler. Tysklærerne kæmper en sej kamp for at motivere deres elever, når de starter med at få tysk – typisk i 7. klasse. Det er ærgerligt, at interessen for at lære tysk er så lav, når man tænker på, hvilke tætte kulturelle og økonomiske bånd, der knytter Danmark og Tyskland sammen.

Traditionelt har de sønderjyske børn været rigtig gode til tysk, men de engelsksprogede programmer dominerer i stadigt stigende grad fjernsynsvalget hos børn og unge, og i dag er det ikke længere naturligt, at de sønderjyske elever er meget bedre til tysk end resten af eleverne i Danmark. Det skal der gøres noget ved, mener de danske og tyske politikere bag Region Sønderjylland-Schleswig, der derfor i flere omgange har støttet udviklingen af projektet Professor dr. ABC, der skal vise børn på den danske og tyske side af grænsen, at det hverken er svært eller kedeligt at lære nabosproget.

Læs mere…

[Automatic translation by GramTrans into English here]

Eli Fischer-Jørgensen som 90-årig (fra Travaux du Cercle Linguistique de Copenhague, Vol.XXXI, 2001)

Natten mellem den 26. og 27. februar 2010 døde fhv. professor i fonetik ved Københavns Universitet, æresdoktor ved Københavns, Lunds, Aarhus’ og Bayreuths universiteter, Eli Fischer-Jørgensen, i sit hjem i Virum – fjorten dage efter at hun var fyldt 99 år. Med Eli Fischer-Jørgensens død er den sidste af de store danske strukturalister fra den første generation ikke mere. Hun var en drivende kraft i Lingvistkredsens diskussioner, fra hun i 1933 blev medlem og til hun for ikke længe siden sluttede sin mødekarriere. Hun blev i 1966 Danmarks første professor i fonetik og blev to år efter indvalgt i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab som den første kvinde nogensinde.

Listen over ydre fortjenester er lang, lige så lang som listerne over Eli Fischer-Jørgensens publikationer i de i alt tre festskrifter hun fik, men hverken den ene eller de andre fanger, trods deres imponerende omfang, det menneske, der bar det hele. Eli Fischer-Jørgensen var kompromisløs radikal og rationalist både i sit liv, i sin indsats inden for videnskaben og i sit syn på autoriteter. Det gjorde at hun allerede fra karrierens start var frygtløs deltager i alle diskussioner, uanset hvem det måtte være hun talte med eller imod. Samtidig satte det hende i stand til, som den formidable pædagog hun var, at dele sol og vind så lige, som man er nødt til, når man vil skrive en indføring i samtlige betydningsfulde forskningstraditioner inden for fonologi. Det gjorde hun med den beundrede bog om Trends in phonological theory fra 1975 (genudgivet i 1995), en bog der også er baseret på et personligt kendskab til mange af de diskuterede videnskabelige koryfæer. Hendes aktive forskerkarriere, med artikler og bøger, strakte sig over ufattelige hele syv årtier, og så sent som i 2001 udgav hun en stor og stofmættet, helt original bog om tryk i ældre dansk, et arbejde, hun havde lagt grunden til allerede under besættelsen. Det siger mere end mange ord om hendes enorme kraft, ildhu og stædighed. Hun brændte for sagen.

Læs mere…